Skip to main content

Compenius-orglet

Hillerød By
Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787, Renæssancen 1537 - 1660
Kirker, Museer, Slotte
Musik
Frederiksborg Slotskirkes syd-gavl. (Fotograf: Per Buchmann, 2025)

Frederiksborg Slotskirkes berømte danseorgel

Compenius-orglet omtales som verdens ældste orgel i original stand. Det er bygget i 1610 som danse- og koncertorgel af den tyske orgelbygger Esaias Compenius (1572-1617).

 

Frederiksborg-Slotskirke-Compenius-orgel-022025-1 Compenius-orglet i Frederiksborg Slotskirke.(Fotograf: Per Buchmann,2020)

 

Det kom i 1617 fra slottet Hessen til Frederiksborg som gave til kong Christian 4. Ved kongens hof var der musik både til hverdag og fest, og her har orglet haft en vigtig funktion.
Orglet er udformet som et stort, flytbart egetræsskab med ornamenter og indlægninger og med 1001 piber i sjældne træsorter. Gennem mere end 400 år har orglet haft en omskiftelig tilværelse. Til alt held stod det ikke på Frederiksborg, da slottet brændte i 1859. Efter branden blev det historiske instrument ført tilbage og opsat på sin plads i Slotskirkens galleri. Det er blevet restaureret flere gange og er fuldt funktionsdygtigt. Ved særlige lejligheder spilles der på det, og som tilhører kan man få et godt indtryk af renæssancens musik.
Esaias Compenius medvirkede selv ved opsætningen af orglet på Frederiksborg i 1617. Derefter forsvinder han brat ud af kilderne. Derfor er det sandsynligt, at han døde i Hillerød og blev begravet nær ved slottet, som traditionen siger. På den tid blev man begravet på det, der nu er Torvet i Hillerød (øvre torv). 

 

PB-00905-Torvet-Mindeplade-Compenius-marts-2019 Mindetavlen over Compenius i stensætningen ved det gamle rådhus på Torvet i Hillerød. (Fotograf: Per Buchmann,2019)

 

Adresse : Frederiksborg Slot, Indre Slotsgård, Hillerødsholm, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde: The Compenius Organ / Compenius-orglet, red. Claus Røllum-Larsen, Thomas Lyngby m.fl., 2012, s. 11-30, 210
Forfatter: Asger Berg