Hillerød Lokalhistoriske Forening
Støtteforening for Museum Nordsjælland og Hillerød Lokalhistoriske Arkiv
Foreningen blev stiftet 22. april 1986 med det formål at drive lokalhistorisk virksomhed inden for den daværende Hillerød Kommune.
Fra begyndelsen samarbejdede man med Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek. Initiativtager og første formand var Bjørn Verstege.
Fra 1. januar 2025 blev foreningen fusioneret med Nordsjællandsk Museumsforening. Den er således støtteforening for både Hillerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum Nordsjælland, Hillerød. Desuden samarbejdes der med Danske Slægtsforskere Hillerød, og i Lokalhistorisk Samvirke samarbejdes der om det lokalhistoriske online “Hillerød Leksikon”.
Blandt foreningens aktiviteter kan nævnes foredrag, ekskursioner og en lang række udgivelser med emner fra Hillerøds historie, herunder artikler i medlemsbladet. Årets Hus og Hillerød-Kalenderen har været andre markante initiativer igennem årene. I 2024 udkom ”Guide til Hillerøds gader og veje”.