Kongefamiliens kirke på Frederiksborg Slot

Byggeriet
Kort efter sin tronbestigelse i 1596 besluttede Christian IV at udvide faderens jagtslot, Frederiksborg (det tidligere Hillerødsholm) til et rigtigt slot. Kongen ansatte Jørgen Friborg som bygherre. I 1601 fandt et stort indkøb af byggematerialer sted og i 1602 begyndte nedrivningen af bygningerne på alle de 3 holme, som slottet er bygget på.

Samme år påbegyndtes opførelsen af hovedfløjen, den mod nord liggende kongefløj, der stod færdig i 1606.
I 1605 begyndte man på det store arbejde med de to resterende fløje. Først den vestre, der rummer kirke og dansesal i fløjens fulde længde, og dernæst den østre, senere såkaldte prinsessefløj med køkken, samt gemakker for den kongelige familie og dens gæster.

Det tyder på, at Christian IV har taget sin kirke i brug i 1617. Det år, hvor protestanterne fejrede hundredeåret for reformationens begyndelse. Dels findes dette årstal på smedejernsgitteret omkring borggårdens vindue til kongens stol i kirken, og dels blev en slotspræst, Frederik Klyne, ansat d. 13. august, hvorefter han, i overværelse af kongen, sang sin første messe d. 17. august.

Der manglede dog stadig meget inventararbejde i kirken, bl.a. udsmykningen af kongens bedekammer, der fandt sted i årene omkring 1620.

I 1623 stod kirken endeligt færdig og var en af hovedattraktionerne ved officielle besøg.

Kirken
Frederiksborg Slotskirke var ikke en sognekirke for Hillerøds borgere.

Hillerød by var i 1620’erne en forholdsvis ny by, der var blevet anlagt samtidig med Frederik d. II mageskiftede sig til Hillerødsholm i 1560. Byen skulle gøre hans planer om at udbygge sit kongelige jagtrevir til virkelighed.

Hillerød havde en kort årrække en lille trækirke på Torvet, hvor der også var en kirkegård. Kirken var bygget i 1621 af dårlige materialer, og i 1624 blæste den lille kirke omkuld. I 1655 blev Herlev (Nr. Herlev) sogn lagt under Frederiksborg Sogn, og Nr. Herlev kirke kom herefter til at fungere som sognekirke for bosiddende i Hillerød og nærmeste omegn.

Ved enevældens indførelse i 1660 blev kirken salvingskirke for kongerne. Den sidste salving, af Christian 8., fandt sted d. 28.juni 1840.Først da slottet og kirken var genopbygget efter branden i 1859 blev kirken en sognekirke. 

Kongens indgang til Frederiksborg Slotskirke (Foto: Per Buchmann 2025)

Kirkens orgler
Kirkens hovedorgel var et såkaldt Maas-Lorentz orgel fra 1617. Det overlevede branden i 1859, men blev ødelagt, da der styrtede en hvælving ned over det. Det blev dog rekonstrueret i 1861 efter tegninger af Vilhelm Klein. Facaden er stort set en rekonstruktion af den brændte, idet Klein ”med betænksomhed benyttede de tiloversblevne rester af det gamle orgel”.

Orglet fik nyt værk i 1971, bygget af Poul-Gerhard Andersen. Det har 36 stemmer, hovedværk, positiv, crescendoværk og pedal.
Kirkens andet orgel, Compenius- orglet blev bygget af Esaias Compenius i Braunschweig i 1610. Det kom til Danmark i 1617.
Mere om dette orgel i artiklen Compenius-orglet her i leksikonet. 

Smedejernsgitter ind til Slotskirken (Foto: Per Buchmann 2025)

Efter branden i 1859
Ved branden d.17.december 1859 gik kirken nogenlunde fri af branden, men blev beskadiget, da gulvet fra Riddersalen faldt ned over den. Det lykkedes dog at redde en del inventar. Således er Hans Bachmanns stolestader fra 1616 med intarsiaarbejde bevaret.
Også altertavlen lavet af Jacob Mores er den originale. Ligesom prædikestolen med guld, sølv og ibenholt blev reddet. Rummets hvælvinger er rigt udsmykket med bemalet og forgyldt stuk.

Efter branden i 1859 blev det hurtigt besluttet, at slottet skulle genopføres og der blev iværksat en landsindsamling. De største bidragydere var kongen (Frederik VII) og brygger Jacobsen (Carlsberg).
Der var allerede i 1861 rejsegilde på kirkefløjen og i 1864 blev kirken genindviet.

Kirken i dag
I store dele af slottet er der stadig i dag (2025) ikke elektrisk lys. I kirken kom der elektrisk lys omkring 1960, inden da kunne det være svært at holde gudstjenester i den mørke årstid, bl.a. juleaften, hvor man forsøgte sig med at anbringe nogle midlertidige lamper i loftet, der kunne give lidt lys.

I dag (2025) bruges kirken til kirkelige handlinger for sognets borgere, dåb, konfirmation, bryllup, gudstjenester og koncerter, men ikke som tidligere, til begravelser. Museumsdirektør Otto Andrup (1883-1953) er den sidste, der er begravet fra Slotskirken.

Hvis du ønsker at gå mere i dybden, henviser vi til de utallige værker, der findes om Frederiksborg Slotskirke, dens indretning og inventar. 
Her skal blot nævnes: ”Frederiksborg Slotskirke” Særtryk af Danmarks Kirker – Frederiksborg Amt – Udgivet af Nationalmuseet 1971.