Skip to main content

Filtrer artikler

Heibergsvej

Ullerød
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992
Gader og stræder
Forfattere
Heibergsvej
Heibergsvej (Foto: Per Buchmann, 2025)

Digter med tilknytning til byen

Vejen ligger i ”digterkvarteret” mellem Frederiksværksgade og Herredsvejen og er opkaldt efter digteren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), som især er kendt for sine vaudeviller.
I 1842 skrev han versnovellen ”Frederiksborg”, der kom i hans samling ”Danmark”.
Han var gift med skuespilleren Johanne Luise Heiberg (1812-1890). 
Den 15. juli 1846 optrådte hun på Frederiksborg Slot i gemalens vaudeville ”Nei” ved en privat forestilling for Christian 8. og det svenske kongepar, kong Oscar 1. og dronning Josefina, fransk Joséphine.
Fru Heiberg var uvillig, fordi kongen ikke var rask. Hun mente, at en opførelse kun ville blive vellykket, hvis publikum var oplagt. Det gik, som hun havde frygtet, men få dage efter sendte kongen hende et guldarmbånd med blå emalje og diamanter. 
Og, som hun skriver i sine erindringer: ”Naar Enden er god, er Alting godt”.
Ægteparret Heiberg tilhørte vennekredsen på Sophienborg.

Johan-Ludvig-Heiberg-KB-Heibergsvej Johan Ludvig Heiberg. Det Kongelige Bibliotek.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adresse : 2, Heibergsvej, Ullerød, Ny Ullerød, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde: Eva Holm-Nielsen, ”Hvem sov fru Heiberg hos?”, Hillerød Lokalhistoriske Forening, 2014-1.
Forfatter: Eva Holm-Nielsen

Publiceret, den:

2. november 2025

Opdateret, den

9. december 2025