Skip to main content

Nødebogård

Nødebo
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920
Huse
Nødebogård 2024 (Fotograf: Per Buchmann. Lokalhistorisk Arkiv Hillerød Bibliotek)

Fra Baronessens hus til behandlingsinstitution

Enkebaronesse Elisabeth Wedell-Wedellsborg køber i 1873 en del af Baunebjerggård’s jord i Nødebo, og opfører her en imponerende lystbolig; Nødebogård.

Baronessen er forfatter og skriver de fleste af sine værker på Nødebogård. Hun bor dog kun på stedet i ca.5 år, og efter en del skiftende ejere købes den imponerende bygning af grosserer William Sophus Dahl i 1896. Han bruger den som lystgård, til han dør i 1910.  

Hans datter Ida og dennes mand Carl Ludvig von Ellbrecht overtager bygningen, og bruger den som deres primære beboelse indtil 1935. 

I 1945 overtages bygningen af Nødebo Kostskole – En kostskole for drenge, der eksisterer de næste 13 år, indtil den i 1958 simpelthen går fallit. Bygningen overtages hurtigt af nogle københavnske omegnskommuner, der etablerer behandlingsinstitutionen "Nødebogård”, der er en institution og skole for børn og unge med forskellige psykiske udfordringer. I 2024 er skolen privatejet, men fungerer fortsat som institution og skole.

 

Adresse : 20, Kildeportvej, Fredensborg, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3480, Danmark

 

Kilde: Jørgen Bang. "Nødebo gennem de seneste 1000 år." Niels Richter- Friis: "Nødebo"
Forfatter: Jørgen Bang