Skip to main content

Per Kynne Frandsen, 1932-2004, slotsorganist

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939
Musik
Initiativtagere/Ildsjæle
Per Kynne Frandsen spiller på Compeniusorglet under statsbesøg fra Litauen 1996. (Foto: Allan Nørregaard. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek).

Organist ved Frederiksborg Slotskirke 

Per Kynne Frandsen blev ansat som organist og kantor i Frederiksborg Slotskirke 1. juli 1961. 

Per-Kynne-Frandsen-dirigerer-Drengekoret-ved-julekoncert-1963 Per Kynne Frandsen dirigerer Drengekoret ved julekoncert i 1963 (Foto: ukendt. Privat eje).

Han oprettede et drenge- og mandskor, som blev nedlagt efter 5 år og erstattet af et opnormeret voksenkor på 10, fordelt på 4 herrestemmer og 6 damestemmer.
I 1963 stiftede han Frederiksborg Kammerkor, som var en udløber af kirkekoret, og hvis leder han var indtil 1981. I 1969 stod han, sammen med organist Walther Jensen fra Præstevang Kirke, bag oprettelsen af Hillerøds kommunale Musikskole. 
Han var en kendt koncertmusiker, han indspillede plader, og fra 1967 arrangerede han sommerkoncerter, hovedsagelig orgelkoncerter på kirkens tre orgler med solister fra både ind- og udland. 
Han underviste på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og senere på Kirkemusikskolen og var medstifter af Det danske Orgelselskab.
Han skrev artikler om kirkens orgler og var medforfatter til bogen Dansk orgelkultur, 1997.
Han gik af i maj 2002.

 

Per-Kynne-Frandsen-ved-Marcussenorglet-i-Frederiksborg-Slotskirke-1977-Foto-Anne-Sophie-Rubk-Hansen-Hillerd-Lokalhistoriske-Arkiv-1 Per Kynne Frandsen ved Marcussenorglet i Frederiksborg Slotskirke 1977. (Foto Anne Sophie Rubæk Hansen. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek).

 

 

Adresse : Frederiksborg Slot, Hillerødsholm, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde: Eva Holm-Nielsen, ”Frederiksborg Slotskirkes organister i henved 200 år”, LFHK 2002-3. Thomas Lyngby, red., Frederiksborg Slotskirke, 2017. Organistbladet oktober 2004.
Forfatter: Eva Holm-Nielsen