Vingegården
Birkedommerens gård i Nødebo
Vingegården er interessant i mange henseender. Den har eksisteret før udskiftningen i 1790, men vi ved ikke, hvor gammel den er. Efter udskiftningen er den i en årrække formentlig den største går i Nødebo.
Den har efter al sandsynlighed været præstegård og dyrket den jord, der i dag er bevokset med skov og benævnes Nødebo Holt. (Skoven på venstre hånd efter lyskurven når man kommer sydfra af Nødebovej). Gården brænder i 1800 og genopføres overfor gadekæret. Gården bebos af birkedommer Herman Carl Meinig fra 1815 og frem til hans død. Birkedommererhvervet blev betjent fra gården og indebar både politimyndighed og rets myndighed for hele Kronborg Birk, som altså blev betjent fra Vingegården i Nødebo. Her frasælges det meste af jorden.
Meinig dør i 1847, og gården skifter hænder mange gange frem til 1948. Det synes svært at kunne producere nok på den tilblevne jord. I 1940’erne produceres der blandt andet mink i stalde bag ved gården, men dette ophører, da gården bliver solgt i 1948.