Skip to main content

Filtrer artikler

Dronningeøen

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787, Renæssancen 1537 - 1660
Slotte
Frederiksborg Slot, Dronningeøen, 2018. Foto: Per Buchmann.
Frederiksborg Slot, Dronningeøen, 2018. Foto: Per Buchmann.

Den lille skanse i Slotssøen

Den skanseformede ø i Slotssøen ud for hovedslottets Kongefløj menes at være en rest af den skanse, som blev opført i 1620 på kong Christian 4.s foranledning. 
Fra 1652 kendes en lille have på øen, som i 1698 benævnes ”dronningens have”. Det er usikkert, hvilken dronning der har givet navn til øen, også undertiden kaldt dronningeskansen.
Havearkitekt Johan Cornelius Kriegers korttegning af Slotshaven fra 1744 viser Dronningeøen anlagt i sammenhæng med Slotshavens symmetriske barokanlæg, tilsyneladende med beplantning og forskellige dekorative elementer. 
Slotsgartner Christian Frederik Teisner lod i 1848 udarbejde en plan til beplantning af øen med hække og blomsterbede mellem symmetriske gange. Adgangen til øen fra slottet foregik via en bro fra kælderen, men i Frederik 7.s tid var der en plan om at ændre adgangen til en forbindelse direkte fra kongens gemakker i Kongefløjen, hvilket dog ikke blev gennemført.

Frederiksborg Slot, stensætning på Dronningeøen renoveres, 2022. Foto: Per Buchmann Frederiksborg Slot, stensætning på Dronningeøen renoveres, 2022. Foto: Per Buchmann
I 1900-tallet har øen ligget græsklædt, men fra 2022 er der arbejdet med restaurering af øens indfatningsmur og beplantning for at sikre dens bevaringstilstand. 

Adresse : Frederiksborg Slot, Møntportvejen, Hillerødsholm, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde: Jan Steenberg, ”Kildesteder til Frederiksborgs Historie”, i ”Fra Frederiksborg Amt”, årbog 1946, s. 136. – Johannes Tholle, ”Haveanlægene og Gartnerne ved Frederiksborg Slot”, 1958, s. 61, 64. – Povl Eller, ”Frederiksborgs restaurering”, i ”Fra Frederiksborg Amt”, årbog 1963, s. 144. – Jan Steenberg, i ”Trap Danmark”, 5. udgave, 1953, s. 227.
Forfatter: Asger Berg

Publiceret, den:

18. januar 2026

Opdateret, den

19. januar 2026