Danmarks ældste stambogsførte hestetype

Frederiksborghesten er forbundet med Det Kongelige Frederiksborgske Stutteri i Hillerød, men indtil 1717 var Esrum det egentlige centrum for stutteriet. Derpå rykkede det til Lille Ladegård (senere kaldt Hillerødsholm) vest for Frederiksborg Slot. 
Fra Frederik 2. tid og frem til 1800-tallet var den nationale hesteavl af central interesse for de danske konger. Hestekraft var nødvendig for et militært rytteri, men betydningen lå også generelt i brugen af hesten som jagthest, ridehest, kørehest eller trækhest. Som symbol for kongemagten fik hesten national og repræsentativ betydning. 
Værdien af en stærk, middelstor og smuk hest blev sat meget højt, og avlen blev fra begyndelsen fremmet ved indkøb fra udlandet, især Spanien og Nordtyskland. Mere systematiske principper for at fremavle Frederiksborghesten, den optimale ”danske hest”, blev iværksat fra omkring 1700, og det Kgl. Frederiksborgske Stutteri fik i de følgende godt hundrede år sin glansperiode. Fra det kongelige stutteri bredte avlen af Frederiksborgere sig fra midten af 1700-tallet til landavlen.

Frederiksborghesten ”Tito”. Mogens Bøggilds bronzeskulptur foran Hillerød Rådhus. Foto: Per Buchmann, 2025
Efter 1800 kom det Kgl. Frederiksborgske Stutteri i større og større driftsmæssige og økonomiske problemer. Man måtte reducere arealerne, de omfattende stutterivange, der overgik til forstvæsenet. Man måtte reorganisere driften til et beskedent stutteri for fuldblodsheste. Og i 1871 blev Hillerødsholm avlsgård afhændet til finansmanden C.F. Tietgen.
Frederiksborghestens kvaliteter er siden da forsøgt opretholdt eller genskabt ved forskellige avlsprogrammer. Målet har været at fremme den karakteristiske store, kønne og harmonisk byggede hest, der egner sig som ride- eller kørehest.

Stutmesterboligen, Frederiksværksgade 39, 2021. Foto: Per Buchmann.