Freerslev Sogn blev nedlagt og kirken nedrevet i 1555

Vi ved fra arkæologiske udgravninger, at området syd for Hillerød (Favrholmkvarteret, Freerslev og Nr. Herlev) vrimler med tegn på menneskelig aktivitet langt tilbage i oldtiden. Landsbyen Freerslev er formentlig opstået i jernalderen. Endelsen -lev tyder på, at den er fra omkring 300 år e.Kr.
I slutningen af vikingetiden vinder kristendommen mere og mere fodfæste i Danmark, og allerede i 900-tallet bliver der bygget en del trækirker i landsbyerne, og sogneinddelingen begynder at tage form.
Omkring år 1100 ligger sogneinddelingen nogenlunde fast. Freerslev Sogn er på dette tidspunkt et større selvstændigt sogn under Strø Herred med flere landsbyer (Freerslev, Egespur og Skyrød) og velhavende gårde.   

Freerslev Sogn med flere landsbyer, udover Freerslev, bl.a. Egespur og Skyrød ca.1100 - 1555
Samtidig indføres tiende (en afgift alle skal betale til Kirken), 1/3 af disse indtægter går til kirkens bygningsfond. Hermed skabes det økonomiske grundlag for at nedbryde trækirkerne og igangsætte den massive opførsel af stenkirker, vi ser i middelalderen i 11- og 1200 årene.
Det er da formentlig også i 1100-årene, at Freerslev Kirke opføres. 
Store jordbesiddelser i Nordsjælland kommer også i disse år under kirken, ikke mindst under Roskildebispen, biskop Absalon. Således også Freerslev.
I 1175 giver paven tilladelse til at påbegynde byggeriet af et Augustinerkloster ved Æbelholt. Samme år skænker Absalon Freerslev by med kirke, gårde og flere møller til Æbelholt Kloster.
Efter reformationen i 1536 og den lutheranske tankegangs fremgang i Danmark udsteder Christian d.3. (1503-1559) i 1555 en række ”Åbne Breve”, på baggrund af mange klager fra sognepræsterne. De såkaldte klemmebreve skal angiveligt skabe forbedringer for præsternes løn og boligvilkår i de mindre landsbyer.
Forbedringerne søges gennemført ved at tillægge præsteembederne kronens part af tienden, eller ved at henlægge jord under dem. I flere tilfælde befales det også, at en sognekirke skal nedlægges (»ødelægges«), og sognefolket søge til en anden kirke. Det sker i Freerslev, der bliver lagt under Nr. Herlev Sogn.
Kirken rives ned, nogle af stenene bruges til en udbygning af Nr. Herlev Kirke andre sikkert til byggeriet af Frederiksborg Slot.
Vi ved at præstegården og kirkegården i Freerslev forbliver nogenlunde intakt frem mod udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Her udlægges størstedelen af Freerslevs Kirkes grund til skolelod, i dag (2026) Roskildevej 187A. Den er nu delt op i flere grunde, der er bebyggede og Roskildevejen går gennem noget af kirkegården.

Freerslev kirke, præstegård og kirkegård har ligget ca. her på den gamle forteplads midt i landsbyen

Kilde m.v.: Danmarks Kirker bd. 2 Frederiksborg Amt Æbelholt Klosters Brevbog af bl.a. Ivan Boserup, Bent Jørgensen og Gorm Thortzen 2013

Forfatter: Eva Vester