Skip to main content

Filtrer artikler

Freerslev Mølle

Freerslev
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848
Erhverv
Udsnit af luftfoto af Freerslev Mølle ca. 1950 (Affotograferet af BLF 2026)
Udsnit af luftfoto af Freerslev Mølle ca. 1950 (Affotograferet af BLF 2026)

Roskildevej 104. Mølle og gartneri

Hvor gammel den oprindelige mølle på Roskildevej 104 var, ved vi ikke. Den var efter sigende opført af en karetmager og nedbrændte i sommeren 1883. Den daværende møller, Christen Jørgensen opførte en ny mølle samme sted, men d. 9.6.1894 var den gal igen.
I Frederiksborg Amts Avis kan man søndag d. 10.6.1894 læse: Freerslev Mølle brændt. Natten til i Gaar slog Lynet ned i Møllen. Ejeren Christen Jørgensen og Familie var til Sengs da Uvejret ved Totiden trak hen over Freerslev og da de kom op var Møllen aldeles omspændt af Luer og nedbrændte i Løbet af 3 Kvarter. Det lykkedes at redde det ved Siden af liggende Savværk ved Hjælp af Arbejdsmændene Christen Hansen og Lars Jørgensen. 
Møllen blev genopført i en ny og mere moderne version i løbet af 1894.

Freerslev-Moelle-1 Luftfoto af Freerslev Mølle og møllegård med gartneri ca. 1950 (Affotograferet af BLF 2026)
Carl Christian Christensen og hustruen Esther købte møllen i 1929 og drev den frem til 1953, hvor møllen trængte til en større og meget dyr reparation.
De valgte derfor at sælge møllen til nedrivning, hvilket skete i 1953.
Ægteparret fortsatte nogle år med den gartnervirksomhed, de også drev på grunden.
I dag (2026) er der ikke erhverv på grunden.

Carl-Christian-Christensen-Freerslev-moelle-slger-groentsager-pa-Torvet-i-Hilleroed-1974-1 Tidligere møller og gartner Carl Christian Christensen sælger grønsager på torvet i Hillerød i 1974 (Foto: Jørgen Rubæk Hansen. Alsønderup Tjæreby Lokalarkiv)

 

Adresse : 104, Roskildevej, Freerslev, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3330, Danmark

Kilde: Frederiksborg Amts Avis d.10.6.1894 C.C. Christensen ”Freerslev Mølle” i Brødeskov Jul 84
Forfatter: Eva Vester