En hyldest til Hillerød

Rundt om, i nogle af Hillerøds aktive foreninger, hører man af og til stadig Hillerød-sangen bliver sunget. Kun få kender dog i dag (2026) forfatteren til sangen og baggrunden for dens tilblivelse.
Efter kommunesammenlægningerne i 1966 og 1970 mødtes politikere fra de nordsjællandske kommuner jævnligt for at drøfte fælles opgaver. Møderne blev afsluttet med en middag, hvor der var tradition for, at der også blev sunget. Hillerøds tidligere borgmester Jens S. Jensen, der i starten af 1980’erne var formand for socialudvalget, ærgrede sig over, at man til disse møder altid hørte Helsingør-sangen og Gilleleje-sangen, mens Hillerød ikke havde nogen sang.
Jens S. Jensen og borgmester Toke Stokholm besluttede derfor, at Hillerød også skulle have en sang, og de overtalte Karl Mortensen, der var ansat i Hillerød skoleforvaltning på Kirsebæralle, til at skrive en Hillerød-sang.
Den blev præsenteret på kommunemødet i 1985, hvor den fik en fin modtagelse.

Note v. Asger Berg: Kommunesekretær Karl Mortensens datter oplyser, at hendes far var født 16. oktober 1920 i Søsum, Stenløse sogn, og døde 2. juni 1996 i Ny Harløse, Tjæreby sogn.

Her kan du se og udskrive sangen, i et genoptryk af originalen

Sangen om Hillerød

Mel.: ”Tørresnoren...”
Som et smykke ligger staden
i det grønne, smukt og frit,
bondeland og bøgeskove
breder sig om byen blidt.
Som en perle ligger slottet
skinner smukt i solens glød,
spejler sig i søens vande.
Det er vores Hillerød.

Skovens skønhed, skovens fauna,
fristed fyrsters jægerlyst.
Hvor der før gik røg af milen,
hvor der før var grønt og tyst,
styrted’ hjorten gennem såten,
når fanfarens toner lød.
Slottet rejste sig af søen
grunded’ vores Hillerød.

Mens kandelabres lysen,
silkeraslen, stråleglans
man i slottets høje sale
spiller op til fest og dans,
samles i de lave huse
håndværksmænd i kongens brød.
Sporemagre, digemestre
skabte vores Hillerød.

Der blev slæbt, og der blev virket
med alverdens gøremål.
Der blev bygget, der blev handlet,
der blev klinket mangen skål.
Og langs søens blanke flade
hen over Munkeengen flød,
og om torv og Østergade
voksed’ vores Hillerød.

Nord og Øster skærmer skoven
for det kolde vintersus.
Syd og Vester bjerger bonden
sindigt årets høst i hus.
Åndens glød og håndens virke
skaffer stadig dagligt brød.
Der er liv, og der er glæde
her i vores Hillerød.

Her er unge, her er gamle,
her er folk af hver en art,
her er baner, busser, biler,
her er fut, og her er fart.
Klokkespillets tone lyder
gennem luften, fin og sprød.
Stemningsfuld er vandreturen
gennem vores Hillerød.

Gå en tur i Bakkegade,
nyd de gamle dages duft,
gå en tur i Indelukket
nyd den friske, klare luft,
og på Jægerbakken, ingen
nogen sinde det fortrød.
Spejlet, som du ser i vandet,
det er vores Hillerød. 

Karl Mortensen