Hillerøds og Slotssognets Begravelsesselskab
Byens ældste og længstlevende forening
Begravelsesselskabets formål var at fungere som en form for bedemandsvirksomhed. Det vil sige, at medlemmerne via indskud kunne sikre sig en anstændig og sømmelig begravelse, og desuden kunne selskabets ”inventarer” udlejes til ikke-medlemmer, også udenbys. Inventarerne kunne være ligbårer, ligklæder, kapper, sørgeslør med mere.
Selskabets oprindelse kan føres tilbage til 1563, altså få år efter, at Frederik 2. havde overtaget Herluf Trolles Hillerødsholm og dermed lagt grunden til Frederiksborg Slot. Den ældste del af selskabets historie kendes kun fra en beskrivelse i selskabets protokol fra 1735, der kaldes ”Ligklædebogen” og ligger i Rigsarkivet. Den store bybrand i 1733 havde nemlig ødelagt de to oprindelige protokoller, nemlig den fra starten til 1710 og den fra 1710-1733.
Ifølge ”Ligklædebogen” var det 16 ”kongelige betjente og skikkelige borgermænd”, der fra begyndelsen stod bag interessentskabet, og efter rekonstruktionen i 1735 måtte der ligeledes kun være 16 medlemmer i ledelsen.
Selskabets protokol fra 1735 dækker perioden frem til 1798, hvorefter en ny protokol viser selskabets aktivitet fra 1798-1892. Den blev i 1927 skænket til Folkemuseet, den er siden overgået til Museum Nordsjælland.
Hillerød og Frederiksborg Slotssogns Begravelsesselskab blev endelig opløst ved en ekstraordinær generalforsamling på Hotel København den 8. april 1924. Den daværende formand, tapetserer Carl C. Jensen, måtte konstatere, at tiden var løbet fra den 361 år gamle forening. Den var da Hillerøds, ja måske Danmarks, ældste forening i sin art.
I en periode fra 1704 og frem eksisterede der sideløbende et kongeligt konfirmeret ligbærerlaug med 24 laugsbrødre, som skulle bistå ved begravelser imod betaling.
Begravelsesselskabets protokoller indeholder over 1000 navne på medlemmer og dækker perioden, da Hillerøds kirkegård blev flyttet fra Torvet til Østergade, og da Nyhuse Kirkegård blev anlagt.