Skip to main content

Filtrer artikler

Hostrupstenen

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848
Monumenter
Billedkunst
Forfattere
Mindestenen for jens Christian Hostrup, skabt af billedhuggeren Niels Skovgaard,
Mindestenen for jens Christian Hostrup, skabt af billedhuggeren Niels Skovgaard,

Et minde om Hillerøds digterpræst

Jens Christian Hostrup (1818-92) var en ledende personlighed i byens liv i slutningen af 1800-tallet, landskendt som digter og dramatiker samt sognepræst ved Frederiksborg Slotskirke 1862-81. Mindestenen, skabt af billedhuggeren Niels Skovgaard, blev afsløret 25. maj 1913 og stod dengang på slotsbroforpladsen ved Slotsgade.

På stenen citeres en strofe af et af Hostrups kendte digte, "Grønnes kun - se det er sagen". Efter ønske fra forskellig side blev Hostrupstenen i november 2005 flyttet til sin nuværende plads ved indgangen til slotsområdet fra Møntportvejen. 

Hostrup-Stenen-PB-092025 Hostrupstenen på sin nuværende plads på Møntportvejen ved Frederiksborg Slot. (Foto: Per Buchmann 2025)

Adresse : Møntportvejen, Hillerødsholm, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde m.v.: Anders Uhrskov, red., Mindesmærker i Nordsjælland, 1962. Hillerød Posten, 9. november 2005. Biografisk Leksikon

Forfatter: Asger Berg