Skip to main content

Filtrer artikler

Husteds Læderhandel

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920
Forretninger
Erhverv
Læderhuset Husted, Helsingørsgade 11.(Ukendt fotograf, marts 2000, Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek).
Læderhuset Husted, Helsingørsgade 11.(Ukendt fotograf, marts 2000, Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek).

Familieejet gennem 100 år

Fra 1908-2004 lå den familieejede handelsvirksomhed i Helsingørsgade 11.

Grundlæggeren, Theodor Husted (1873-1935), var allerede begyndt at opkøbe skind og huder i 1904, men dengang fra en adresse i Ullerød. I Helsingørsgade drev Theodor Husted forretningen alene indtil 1926, da sønnen Christen Husted indtrådte i firmaet. Ejendommen blev derefter ombygget og forsynet med en butik, så driften både omfattede engros og detailhandel med færdigforarbejdede skind- og lædervarer. Da Christen Husted (1903-1947) døde, drev hans enke Gerda virksomheden videre sammen med sønnen Carsten Husted (1927-1990), som var udlært i branchen. Omkring 1947 blev butikken ombygget og udvidet med facade hele vejen mod Helsingørsgade. Fra 1963 overtog Carsten Husted firmaet, som i 1960’erne og 1970’erne gennemgik betydelige udvidelser. Efter Carsten Husteds død overtog hans hustru Alice Læderhuset Husted. Forretningen kom med i en kæde, men lukkede til slut den 31. januar 2004.

Adresse : 11A, Helsingørsgade, Trollesbro, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde m.v.: Svend Nielsen, ”Startede med huder og skind” i Det gamle Hillerød. Bysvenden fortæller videre, 1982. Flemming Beyer, ”Husted Læderhandel – næsten 100 år i Hillerød”, i Nomus 2/2004.

Forfatter: Asger Berg