Skip to main content

Filtrer artikler

Kaptajn Hammelev

Hillerød By
Demokratiseringen 1849 - 1920
Slotte
Embedsmænd
Kaptajn Hammelev ved sit skrivebord ca. 1900. Privateje.
Kaptajn Hammelev ved sit skrivebord ca. 1900. Privateje.

Slotsforvalter på Frederiksborg Slot i en brydningstid

Peter Harald Valdemar Hammelev, født den 11. august 1826, var som sin forgænger i embedet rekrutteret fra militæret, deraf titlen. Han var statens repræsentant og øverste myndighed på slottet 1872-1906, ansat under Indenrigsministeriet og havde ansvaret for bygninger og inventar. Han havde tjenestebolig i sydenden af Kancellibygningens stueetage.
Hans respekt for autoriteter og konservative synspunkter var ikke stor. Hans demokratiske sindelag var årtier forud for omgivelsernes. 
Etableringen i 1870’erne af Det Nationalhistoriske Museum i hovedslottets bygninger gav anledning til adskillige kontroverser mellem ham og arkitekten Ferdinand Meldahl (1827-1908), der havde ansvaret for genopbygningen af slottet efter branden i 1859. Værre blev det, da Meldahl i 1885 blev konstitueret som formand for Frederiksborgmuseets bestyrelse, for dobbeltrollen gjorde, at der blev taget beslutninger vedrørende slotsforvaltningens og museets forhold, som aldrig var blevet taget, hvis ikke det havde været for ham. 
Museumsinspektør Vilhelm Holck (1856-1936) skrev i sine erindringer, at Hammelev nok var særpræget, men også retskaffen, velbegavet, vittigt og chevaleresk og på bunden en blød natur, som det altid var morsomt og oplivende at være sammen med. ”Mange morsomme og originale Udtalelser har jeg hørt af ham, som nok fortjener at erindres. … Det hænder de færreste at træffe sammen med en Mand, der som han lyste op i den megen Almindelighed.” 

Kaptajn Hammelev og ”Lercheungerne” i slotsforvalterhaven 1887. Fra venstre 	husholdersken Marie Lind, stuepigen Elise Petersen, Hammelev, Marie Lerche, Karl Wedell-	Wedellsborg og Flemming Lerche, som blev Hammelevs plejesøn. Fotograf Budtz Müller & 	Co. København. Foto: Hillerød Lokalhistoriske Arkiv. Kaptajn Hammelev og ”Lercheungerne” i slotsforvalterhaven 1887. Fra venstre husholdersken Marie Lind, stuepigen Elise Petersen, Hammelev, Marie Lerche, Karl Wedell- Wedellsborg og Flemming Lerche, som blev Hammelevs plejesøn. Fotograf Budtz Müller & Co. København. Foto: Hillerød Lokalhistoriske Arkiv.
Kaptajn Hammelev døde den 25. marts I906 og ligger begravet på Nyhuse Kirkegård.

Adresse : 6, Frederiksborg Slot, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde: Eva Holm-Nielsen, Demokrat i en brydningstid, Fra Frederiksborg Amt, Årbog 1998, s. 23-46.
Forfatter: Eva Holm-Nielsen