Skip to main content

Filtrer artikler

Mathilde Parken

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag
Gader og stræder
Byudvikling
Mathilde Parken set fra Københavnsvej. Fotograf Per Buchmann, 2019. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek.
Mathilde Parken set fra Københavnsvej. Fotograf Per Buchmann, 2019. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek.

Opkaldt efter en dronning

Byggeriet mellem jernbanen og Carlsbergvej har indkørsel fra Københavnsvej og er opført 2005-2007.

Mathilde Parken set fra jernbanebroen på Københavnsvej. Foto: Christian Obel,  	2021. Mathilde Parken set fra jernbanebroen på Københavnsvej. Foto: Christian Obel, 2021.
Dronning Caroline Mathilde (1751-1775) blev i 1766 gift med Christian 7. (1749-1808). Allerede to år efter brylluppet tog han på en udlandsrejse. 
Caroline Mathilde blev installeret på Frederiksborg Slot, som kongefamilien på daværende tidspunkt sjældent brugte som andet end jagtslot. Hun havde som i en forudanelse om sin ulykke indridset ”O keep me innocent, make others great” (Lad mig være uskyldig, gør andre store) på en rude i Krydshuset, som desværre gik tabt ved branden i 1859. 
Kongens rejse varede i to år og blev skæbnesvanger. Han mødte lægen og politikeren Johann Friedrich Struensee (1737-1772), som efter hjemkomsten blev ansat som livlæge. Kort efter indledte Struensee et intimt forhold til dronning Caroline Mathilde, som også indeholdt et element af samarbejde om landets fremtid. Struensees reformiver og trekantdramaet førte til Struensees fald og henrettelse. 
Dronning Caroline Mathildes datter, Louise Augusta (1771-1843), var officielt datter af     Christian 7., men man formoder, at Struensee var hendes biologiske far. Hun blev af og til selv i hofkredse kaldt ”La petite Struensee”, men hendes kongelige byrd blev aldrig officielt bestridt,     og hun blev opdraget sammen med broderen, den senere Frederik 6.

Caroline Mathilde, Christian 7.s dronning. Jens Juels portræt, 1769. Statens Museum for Kunst. Caroline Mathilde, Christian 7.s dronning. Jens Juels portræt, 1769. Statens Museum for Kunst.

Adresse : 2, Mathilde Parken, Skansebakken, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde: Eva Holm-Nielsen og Asger Berg, Guide til Hillerøds gader og veje, 2024, s. 182.
Forfatter: Eva Holm-Nielsen

Publiceret, den:

19. februar 2026

Opdateret, den

19. februar 2026