Skip to main content

Filtrer artikler

Rita Kernn-Larsen

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920
Billedkunst
Kunstnere
Portrætfoto af maleren, antagelig ca. 1940, i privat eje. (Fotograf: ukendt). Her gengivet efter aftale med Arkivet, Randers Kunstmuseum
Portrætfoto af maleren, antagelig ca. 1940, i privat eje. (Fotograf: ukendt). Her gengivet efter aftale med Arkivet, Randers Kunstmuseum

Maler, født i Hillerød

Rita Kernn-Larsen blev født 1. januar 1904 i Slotsgade 61. Hun blev dengang døbt Ritta Kernn Larsen. Hendes forældre var købmand, sparekassedirektør Carl Olaf Vilhelm Larsen (født 17. juni 1863 i Frederiksborg Slotssogn, død 19. december 1917) og hustru Johanne Cathrina, født Hansen (1873-1953). Hustruen var søster til guldsmed Carl Kern-Hansen (1880-1954).

Slotsgade 61, ca. 1904. Hendes fars, købmand Wilhelm (eller Vilhelm) Larsens butik, på hjørnet mellem Hotel Leidersdorff og Slotsmøllen. (Fotograf: ukendt). Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek Slotsgade 61, ca. 1904. Hendes fars, købmand Wilhelm (eller Vilhelm) Larsens butik, på hjørnet mellem Hotel Leidersdorff og Slotsmøllen. (Fotograf: ukendt). Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek

Slotsgade 61, 1920. (Fotograf: Hugo Matthiessen). Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek Slotsgade 61, 1920. (Fotograf: Hugo Matthiessen). Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek
Rita Kernn-Larsen begyndte sin kunstneriske uddannelse på Statens Tegneskole i Oslo i 1924-25, kom i 1926 ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, men afbrød studierne og flyttede til Paris i 1929.
Som maler arbejdede hun med surrealismen i cirka ti år fra 1935 til omkring 1945, var i den periode en del af den internationale bevægelse og deltog i flere skelsættende udstillinger, bl.a. i Paris, London, New York og hjemme i København. Efter 2. verdenskrig opgav hun det surrealistiske formsprog og bevægede sig over i en mere konstruktiv landskabstradition.
Under krigen boede hun i London med sin mand Isak Grünberg (1897-1953). Efter krigen bosatte de sig i Sydfrankrig. Rita Kernn-Larsen døde ifølge flere kilder 10. april 1998 i København, men stedet kan ikke bekræftes i CPR. Måske døde hun i udlandet.
Hendes værker er repræsenteret i en lang række kunstmuseer, både i Danmark og udlandet.

Slotsgade 61, 2026. (Fotograf Per Buchmann)

Adresse : 61, Slotsgade, Nyhuse, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, 3400, Danmark

Kilde: Karen Westphal Eriksen, i ”Rita Kernn-Larsen” i Lex på lex.dk - Birgit Hessellund, i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 2000-2001. – Tim Panduro, ”Den glemte surrealist”, Hillerød Posten 10. marts 2006. - Oplysninger fra CPR, kirkebøger, folketællinger og Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek.
Forfatter: Asger Berg