Slotsgade
Hillerøds hovedgade
Gaden blev tidligere kaldt Kongensgade eller Algade, men også ”en Stenbro til Schlotet” (1662). Folketællingen 1787 anfører Slotsgaden.
Siden de første købmænd og håndværkere slog sig ned for at servicere Frederiksborg Slot fra slutningen 1500-tallet har Slotsgade været Hillerøds vigtigste gade. Meget har ændret sig siden det 16. århundrede, bygninger er nedbrændt og genopbygget, andre er revet ned for at vige pladsen for nybyggerier.
På ældre fotografier af gaden ser man en hovedgade i en typisk sjællandsk købstad med købmandsgårde, kræmmere og manufakturforretninger. Det er dog påfaldende, at der ikke er bindingsværk et eneste sted. Dette skyldes, at Hillerøds seks bybrande gjorde det af med de fleste bindingsværkshuse i løbet af 17- og 1800 tallet. På grund af brandene opførtes nye bygninger i sten med tegltag.
Hillerød har for længst manifesteret sin position som trafikknudepunkt for togtrafik i Nordsjælland med et levende handelsliv og industrivirksomheder.
I 1988 blev Slotsgade gågade. Gaden fik et livligt gadeliv med butikker og udendørs udstillinger og caféliv.
I 1992 blev Slotsarkaderne indviet og i år 2000 kåret som Danmarks bedste butikscenter.
I 1990 blev Slotsgade 36 - I 2005 blev Slotsgade 12 - I 2025 blev Slotsgade 13-15, Nordstens Hus – alle 3 kåret til Årets hus af Hillerød Lokalhistoriske Forening.
Slotsgade 11-23. 1992. Fotograf Holger Jensen. Hillerød Lokalhistoriske Arkiv. Hillerød Bibliotek.


