Skip to main content

Favrholm

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787, Renæssancen 1537 - 1660, Middelalderen 1050 - 1536
Gårde
Uddannelse
Favrholm anno 1938. (Foto: Marius Knudsen/Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek)

Favrholm

Favrholms historie går tilbage til 1366, da gårdens ejer pantsatte den til Valdemar Atterdag.

Efter nogle århundreder med skiftende ejere købte den senere Frederik den Anden gården i 1558. Indtil 1720 var gården ejet af forskellige kongelige. 


Herefter blev Favrholm en del af Frederiksborg Stutteri, hvis hovedsæde var Hillerødsholm. Efter nedlæggelsen af stutteriet blev gården bortforpagtet inden den i 1917 blev overtaget af staten og sammen med Trollesminde blev til Statens Forsøgsgårde. Man ville forbedre kvæg- og svineavl, øge produktionen af æg og fjerkræ. En kort periode var der også forsøg med kaniner, ræve og mink.
I begyndelsen af 1980-erne flyttede forsøgsvirksomheden til Tjele i Jylland. Jorden blev dyrket af lokale landmænd og der var bl.a. flygtningecenter i bygningerne. I 1984 købte Hillerød Kommune gården med tilhørende jord.
Der var flere forslag til anvendelse af de fredede bygninger, men det endte med at Novo Nordisk i 1991 købte Favrholm.
Mange af de gamle landbrugsbygninger var i mellemtiden enten brændt eller revet ned. Novo formåede på bedste vis at inkludere de gamle bygninger med nye tilbygninger til et meget smukt resultat.
Allerede i 1995 kunne Novo Nordisk indvi sin første fabrik i Hillerød og omkring årtusindskiftet blev læringscentret taget i brug.

 

Forfatter: Margrethe Krogh Sørensen

Kilde m.v.: Før og nu. Favrholm gennem 650 år. Udgivet af Novo Nordisk, 2014

Placering:

Adresse: Roskildevej 58, 3400 Hillerød