Skip to main content

Om os

Hillerød Leksikon ejes og drives af Lokalhistorisk Samvirke for Hillerød og Omegn – en løst organiseret sammenslutning af alle arkiver og arkivforeninger i Hillerød Kommune:

Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek https://hilbib.dk/bibliotek/lokalhistoriskarkiv
Museum Nordsjælland www.museumns.dk/
Nordsjællands Museumsforening, c/o Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv, www.lokalarkivet-alsoenderup.dk
Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn, c/o Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Brødeskov Lokalhistoriske Forening, Broedeskovlokalhistorie@gmail.com
Hillerød Lokalhistoriske Forening www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk

 

 

 

Presse

Pressemeddelelse i forbindelse med relancering af leksikonnet.

LOKALHISTORIE Ildsjæle fra alle lokalhistoriske foreninger i Hillerød Kommune har sammen med Hillerød Bibliotek og Museum Nordsjælland i de seneste år forsøgt at skabe et online-leksikon om Hillerød.

Tekniske udfordringer var ellers ved at spænde ben for projektet. Den hjemmeside, der blev lagt online i 2021, kom aldrig til at fungere ordentligt, og derfor var Lokalhistorisk Samvirke for Hillerød og omegn nødt til at begynde forfra med en ny hjemmeside.

Har selv bygget sitet op

Redningen kom fra egne rækker. Carl Aage Bastian, der har været frivillig teknisk konsulent i styregruppen bag leksikonet, foreslog, at man i stedet for at hyre et nyt dyrt webbureau, prøvede at bygge hjemmesiden fra bunden på egen hånd. Og han havde den rette mand klar til opgaven.

Hans Bo Henriksen, der også er frivillig i Grønnegadecentret, kastede sig over opgaven, og nu er siden genopstået - flottere end før og skabt af frivillige kræfter.

Omkring 170 artikler er det blevet til indtil nu, og det er meningen, at man her skal kunne læse om alt det, der gennem tiderne har præget Hillerød og omegns udvikling.

Allerede nu kan man blandt andet læse om mange huse og gårde som ’Vosbeins gård’ og ’Præstehuset i Nr. Herlev’, haver, parker, skove, søer som ’Bodils Kilde’ og skoler som ’Hammersholt skole’ og ’Rytterskolen i Gørløse’.

Desuden er der artikler om fabrikker og forretninger som ’Frederiksborg Stolefabrik’ og ’Foss’ og særlige begivenheder som ’mord i Nødebo’.

Dertil kommer artikler om kirker, foreningsliv, markante personer og meget mere.

Kom med din historie

Hvis man har vigtige historier og/eller lyst til at skrive en artikel om noget, nogen eller en begivenhed i Hillerød og omegns historie, kan man sende den pr. mail til redaktionsgruppen på mail redaktionsgruppen@hilleroedleksikon.dk

“Det er vores håb, at mange vil få glæde af dette leksikon, og sidder du med en god historie eller vigtig viden i forhold til den nære historie i og omkring Hillerød, så kan du også på leksikonets hjemmeside sem hvordan du kan bidrage tilm at leksikonet bliver så omfattende og fyldestgørende som muligt,” lyder opfordringen i en pressemeddelelse.

Flere frivillige søges

Man kan også godt bruge flere frivillige i redaktions- og teknikgrupperne.

Har man mod på og lyst til at være en del af teamet bag leksikonet, kan man maile til teknik@hilleroedleksikon.dk.