Hillerød og Omegns Viseklub.
Sange, viser og selskabelighed.
I 20 år kunne viseklubben samle ca. 190 mennesker ved den månedlige klubaften i sæsonen. Rammen var i de sidste mange år Støberihallen.
Konceptet var spisning af medbragt mad, køb af drikkevarer i baren, fællessang og et par timers underholdning fra scenen. Tilslutningen var så stor, at der var venteliste til at komme på venteliste til at blive medlem. Bag succesen stod overlæge Poul Danø, hans hustru Lisbeth og en gruppe viseglade venner. Klubben blev stiftet 1. oktober 1993 og ophørte i april 2013 efter Lisbeth Danøs død. Siden genopstod klubben og omdannedes til Visens Venner Hillerød, med Per Husfeldt som formand.
Poul Danø, født 14. januar 1936, død juni 2017. Lisbeth Danø, født 16. september 1936, død 31. december 2012.
Kilde m.v.: Apo’strofen, medlemsblad for HOV.
Forfatter: Asger Berg