Ruiner, kranier og klosterhave

Æbelholt Kloster er i dag en afdeling under Museum Nordsjælland.

Klosteret blev grundlagt i 1175 af abbed Vilhelm som et augustinerkloster. I middelalderen, indtil Reformationen i 1536, havde munkene deres virke her, og rejsende, fattige og syge kunne få mad eller lægehjælp. Siden blev bygningerne i det store klosterområde revet ned og jævnet med jorden. Området blev opdyrket, så kun murbrokker og andre genstande undertiden dukkede op. En systematisk udgravning blev først foretaget fra 1935 og frem til 1960’erne. Det skete på initiativ af Hillerød-lægen og medicinhistorikeren Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988), som blev en drivende kraft i arbejdet med at etablere klostermuseet. De bevarede ruiner giver et klart billede af, hvor omfattende klosteret har været, og i museumsbygningen, indviet i 1957, kan man se en meget stor skeletsamling, da klosteret var indviet til begravelsesplads. Kranier og skeletter vidner om de sygdomme og lidelser, som klosterets beboere led af og døde af, og desuden vises fund af middelalderlige lægeinstrumenter. En mindre makaber attraktion er den rekonstruerede klosterhave med dens lægeurter. 

Kilde m.v.: Vilh. Møller-Christensen, Jens Østergaard og Aa. Roussell, ”Æbelholt klostermuseum”, Nationalmuseets blå bøger, 3. udg., 1965. – Susan Johnsen, ”Opdagelsen af Æbelholt Klosterruin”, Alle tiders Nordsjælland, årbog 2018. – Svend Norn, ”Klostermedicin og Æbelholt Kloster”, Alle tiders Nordsjælland, årbog 2016. – Jesper From, ”Vilhelm Møller-Christensen”, Tidsskriftet Michael, 2019/2.

Forfatter: Asger Berg