Erik Staunstrup
Fotohandler og fotograf
Erik Staunstrup er 3. generation af fotografer i fotohandlen og atelieret, Helsingørsgade 33.
3 generationer af fotografer.
Olaf Staunstrup etablerede i 1903 et fotoatelier i Helsingørsgade 33.
Det blev startskuddet til en periode på godt 85 år, hvor tre generationer med Staunstrup-navnet satte deres præg på byen. Olaf Staunstrup (1859-1941), Thorvald Staunstrup ( 1895-1971) og Erik Staunstrup ( 1950- ).
Link til Olaf Staunstrup, Link til Thorvald Staunstrup
Erik Staunstrup.
Erik Staunstrup er søn af Thorvald Staunstrup. Han blev uddannet fotohandler, og da Thorvald Staunstrup døde overtog han forretningen i Helsingørsgade 33, og drev den fra 1971 til 1989, hvor han afhændede den til Finn Christensen.
Det var en ny tid. Private fotograferede i stigende omfang selv, og Erik Staunstrup fotograferede i mindre omfang ude. I stedet koncentrerede han sig om selve fotoforretningen
Samtidig med at han havde forretningen, læste han HD og blev cand. merc. i 1997. Efterfølgende har han undervist på Hillerød Handelsskole og på forskellige andre undervisningssteder i hovedstadsområdet i informatik og organisation.