Skip to main content

Fredspladsen

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787
Parker, Torve og pladser
Fredspladsen, set imod nord. (Foto: Asger Berg, maj 2023).

Festpladsen nordligst i Indelukket


Den store plæne i Lille Dyrehave, hvor Kvindestenen står til minde om indførelsen af kvindernes stemmeret i 1915, bærer navnet Fredspladsen. Navnet går ifølge traditionen tilbage til fredsslutningen den 3. juni 1720, hvor der på Frederiksborg Slot blev indgået en fredstraktat mellem Danmark og Sverige, der afsluttede Den Store Nordiske Krig mellem de to lande. Efter overleveringen blev det markeret her på stedet. Fra midt i 1800-tallet er Fredspladsen især blevet brugt til grundlovsmøder, hvor grundloven af 1849 blev fejret. Efter et politisk møde i 1870, hvor højre- og venstremænd stødte sammen, kaldte en kommentator den dog for ”Allarmpladsen”. Senere har pladsen også været brugt til møder og stævner for missionsfolk, afholdsforeninger, fugleskydning m.m. På Fredspladsen står der flere bevaringsværdige gamle træer. 

”Musebøgen” i den nordlige ende af Fredspladsen er ca. 200 år gammel og består af flere sammenvoksede træer, der menes at være spiret op fra en mus’ forrådskammer. (Foto: Asger Berg, maj 2023).   
  

”Musebøgen” i den nordlige ende af Fredspladsen er ca. 200 år gammel og består af flere sammenvoksede træer, der menes at være spiret op fra en mus’ forrådskammer. (Foto: Asger Berg, maj 2023).

 

 

 

Kilde m.v.: Anders Uhrskov, ”Hillerød i vore Dage”, i ”Hillerød By”, 1925. – Anders Uhrskov, ”Tre mindesten”, i ”Kultur og folkeminder” XII, 1960. - Frederiksborg Amtstidende og Frederiksborg Amts Avis, diverse år.

Forfatter: Asger Berg

Placering:

Adresse: Rendelæggerbakken 3, 3400 Hillerød