Mette Friis
Maleren Mette Friis 1919-2004
Mette Friis var akvarelmaler. Hun var barn af Andreas Friis og Bodil Friis (f. Keller).
Hun blev gift med civilingeniør og modstandsmand Jørgen Poulsen. De fik tre børn, bl.a. keramikeren Tue Poulsen.
Mette Friis arbejdede i mange år hos Sylvest Jensen med at kolorere de fotos bl.a. af gårde, som han tog i 1940- og 1950'erne. Som akvarelmaler er hendes motiver ofte hentet fra naturen omkring Hillerød.
Mette Friis boede på Pilevej 2 i Hillerød.
Under besættelsen arbejdede hun sammen med sin mand om at fremstille og udbrede det illegale blad Frit Danmark. I 2004 hædredes hun derfor med at få en vej opkaldt efter sig, Mette Friis Have, som ligger i Sophienborgkvarteret.
Mette Friis Have (Fotograf: Per Buchmann, 2025)
Forfatter: Margrethe Krogh Sørensen. Tilføjelser 2025 Asger Berg