Skip to main content

Richardt Børgesen

Hillerød By
Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920
Politik
Politikere
Richardt Børgesen, borgmester i Hillerød 1950-1958. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek)

Borgmester i Hillerød fra 1950-1958.

Richardt Børgesen blev arbejdsmand og blev snart fagligt aktiv.

1925-1933 var han formand for Arbejdsmændenes Fagforening i Hillerød, hvorefter han fra 1933 og frem var redaktør af Arbejdsmændenes Fagblad, og fra 1944 forbundssekretær i Dansk Arbejdsmands Forbund.
Samtidig gik Richardt Børgesen ind i kommunalpolitik i Hillerød og var 1929-1933 medlem af ligningskommissionen og blev i 1933 valgt ind i Hillerød Byråd for Socialdemokratiet og var borgmester 1950-1958. 

Han var formand for børneværnet 1946-1958, og han var medlem af tilsynsrådet for Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse og af bestyrelsen for Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbaneselskab A/S.
 Richardt Børgesen sad i byrådet indtil 1966; i perioden 1958-1961 som 2. viceborgmester.

Richardt Reimers Børgesen
Født: 11/11 1894 i Hillerød
Død: 22/10 1967 i Hillerød

Barn af Peder Børgesen (1852-1902) og Marie Børgesen (1858-1944). Faderen døde tidligt og moderen måtte forsørge de to sønner alene.

 

Kilde m.v.: Kraks blå bog 1961

Forfatter: Margrethe Krogh Sørensen

Placering:

Adresse: Frederiksgade 9, 3400 Hillerød