Carl Frederik Raaschou
Overretssagfører og borgmester i Hillerød
Carl Frederik Raaschou barn af Niels Peter Raaschou (1823-1890) og Fanny Raaschou (f Grundtvig) (1841-1879) Hun døde i barselsseng, da Carl Frederik blev født.
Hun efterlod sig 3 sønner og 3 døtre. Præstedatteren Johanne Marie Jespersen trådte til som husbestyrerinde og efter nogle år giftede Carl Frederiks far sig med hende, og det var hende han opfattede som sin mor.
Carl blev student fra Odense Katedralskole 1898 og cand. jur. 1904. Han nedsatte sig som sagfører i Hillerød 1906 og blev i 1909 overretssagfører.
Han var medlem af byrådet (Venstre) 1921-1954 og borgmester 1946-1950. Han var aktiv i Hillerøds kulturliv bl.a. medlem af bestyrelsen for Den nordiske Lejrskole, Frederiksborg Kunstforening og Hillerød Boligselskab.
Carl Frederik Raaschou, Født:4/12 1879. Død:12/1 1957.
Forfatter: Margrethe Krogh Sørensen