Skip to main content

Frederiksborg Slot.

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787, Renæssancen 1537 - 1660
Slotte
Frederiksborg Slot 1910.(Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek, Ukendt fotograf).

Et gammelt kongeslot.

Frederiksborg Slot, Hillerøds vartegn, har navn efter kong Frederik 2.

Han byttede sig til stedet ved et mageskifte i 1560, da Herluf Trolles og Birgitte Gøyes herregård Hillerødsholm overgik til kongen, mens ægteparret overtog Skovkloster ved Næstved.  Dele af det nuværende slot stammer fra Frederik 2.s tid, men hovedslottet på den nordlige holm er bygget af hans søn, Christian 4., som blev født her i 1577. For skiftende konger var Frederiksborg Slot yndet for sin placering ved jagtlandskabet i Gribskov. Den sidste konge, der residerede her, var Frederik 7. Efter den fatale storbrand 17. december 1859 blev slottet, nu som statslig ejendom, genopbygget ved bidrag fra mange sider. Frederiksborgmuseet, der ligger i hovedslottet, blev stiftet i 1878 og åbnede for publikum i 1882. Frederiksborg Slot. En vinterdag i januar 1997, da Frederiksborg Slotssø var tiliset og åben for skøjteløb. (Fotograf: Orla Larsen). Frederiksborg Slot. En vinterdag i januar 1997, da Frederiksborg Slotssø var tiliset og åben for skøjteløb. (Fotograf: Orla Larsen).  

 

Kilde m.v.: Billeder fra Frederiksborg, historisk indledning ved Jørgen Paulsen, 1961. Palle Lauring, Frederiksborg, 1972. "Frederiksborg Slot - et nationalhistorisk monument", i Trap Danmark, Hillerød Kommune, 2018.

Forfatter: Asger Berg

Placering:

Adresse: Frederiksborg Slot 2, 3400 Hillerød