Skip to main content

Hillerødsholm

Hillerød By
Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787, Renæssancen 1537 - 1660, Middelalderen 1050 - 1536
Gårde, Slotte
Byudvikling
Hillerødsholm. Ridehuset. (Foto: Carl Rathsach, 1900. Lokalhistorisk Arkiv Hillerød Bibliotek).

Hillerødsholms Alle 5

Navnet Hillerødsholm nævnes allerede i et dokument fra 1275. Der er fundet rester af det middelalderlige hus på det sted, hvor Frederiksborg Slot nu ligger.


Da Frederik d.2. i 1560 indgik en byttehandel med Herluf Trolle og hans kone Birgitte Gøye fik kongen en herregård, der  lå på en lille holm i søen. Den havde navnet Hillerødsholm. Men kongen syntes ikke, den var stor nok, rev herregården ned og byggede det Frederiksborg Slot, som hans søn Christian IV så rev det meste ned af. Undtagen den del af slottet, der i dag bærer navnet Staldgaden. 

Navnet Hillerødsholm blev i stedet givet den avlsgård, Lille Ladegård, som han opførte vest for slottet. Området bestod af 5.000 tdr. land og 3.000 tdr. skov. Udover at forsyne slottet med alle dagligvarer, blev der på Hillerødsholm og på den store ladegård Favrholm startet et hestestutteri. Fra midten af 1700 årene  var Frederiksborg hesten den fineste kørehest i Europa. Stutteriet opdrættede de berømte heste indtil midten af 1800 tallet.

Udover stutteriet var der også et mejeri på Hillerødsholm, som havde udsalg Slotsgade 1 som  nabo til Warnøes Bageri.

I 1742-1746 opførte kong Christian VI et nyt ridehus til Hillerødsholm med Laurids de Thura som bygmester. Ridehuset blev i 1939 genopført i Hørsholm.

Hillerødsholm var en rigtig stor gård med en 70 meter lang gårdsplads.
I midten af 1800-tallet sygnede virksomheden hen. I 1873 forsøgte C. F. Tietgen at redde stutteriet som privat virksomhed, men det lykkedes ikke. 10 år senere solgte han gården, og Hillerødsholm havde derefter flere ejere inden Frederiksborg Slotssogns Kommune købte gården i 1937. Jorden var allerede  solgt fra til 28 statshusmænd i 1922. Man forsøgte at redde bygningerne, men det lykkedes ikke. Og de forfaldt mere og mere. Og til sidst blev de revet ned i 1939 for at give plads til 6 boligblokke.

 

Kilde m.v.: Einar Poulsen. Hillerødsholm. En epoke i Nordsjællands Historie, 1941 Hillerød by. Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund, 1925

Forfatter: Margrethe Krogh

Placering:

Adresse: Hillerødsholmsalle 5, 3400 Hillerød