Skip to main content

Palner Meyer

Hillerød By
Velfærdsstaten 1946 - 1992
Forretninger
Erhverv
Palner Meyer Helsingørsgade 21. 1980. (Fotograf: Ukendt. Lokalhistorisk Arkiv Hillerød Bibliotek).

Hillerøds store isenkramforretning

 

Kjeld Palner ( 1922-1970) havde allerede som 22 årig en isenkram forretning  på Amager, inden han i 1948 kom til Hillerød, hvor han etablerede forretning i Helsingørsgade 18.


Det var en almindelig isenkram forretning med porcelæn, glas, gryder, søm, skruer, støvsugere, hvidevarer og ved juletid legetøj.
I 1967 flyttede forretningen til Helsingørsgade 21 i det nyopførte hus, som Palner ejede. Forretningen havde de samme varer som den gamle forretning undtagen støvsugere, hvidevarer og legetøj.

Palner-Meyer-Helsingoersgade-1970-1980 Palner Meyer Helsingørsgade 21 1970/1980. (Fotograf: Ukendt. Lokalhistorisk Arkiv, Hillerød Bibliotek).


Preben Meyer havde været lærling hos Palner og startede for sig selv i Frederiksværksgade 4 midt i 1960-erne. Efter Kjeld Palners død overtog han forretningen i Helsingørsgade. I starten havde han to forretninger, men i   1977  blev de to forretninger slået sammen i Helsingørsgade. Preben Meyer førte forretningen videre under navnet Palner Meyer indtil slutningen af 1980-erne.
Familien ejede ejendommen indtil 2018.

 

Kilde m.v.: Marianne Ebbell ( datter af Kjeld Palner) og Hillerød vejviseren forskellige år.

Forfatter: Margrethe Krogh

Adresse : 21, Helsingørsgade, Trollesbro, Teglgårdslund, Hillerød, Hillerød Municipality, Capital Region of Denmark, 3400, Denmark