Skip to main content

S-broen.

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787, Renæssancen 1537 - 1660
Broer
S-broen, udateret postkort. ( Fotograf: Lennart Larsen).

Den svungne bro på Frederiksborg Slot.

S-broen mellem Frederiksborg Slots mellemste og sydligste holm menes at være arkitekten Hans van Steenwinckel den Yngres værk og bygget i 1617.

Dens formål var at forbinde Frederik 2.s gamle gade på sydholmen, som Christian 4. ikke ville rive ned, med de nordlige holme, der fik deres egen symmetriakse i Christian 4.s tid. Broens S-form er kendt fra borge og fæstninger. Formålet kunne være militært. Man skulle ikke kunne skyde tværs gennem flere porte på én gang. Det militære islæt genkendes også i slottets bastioner og kanonhuller i ydermurene. For Frederiksborg Slots vedkommende kan nogle af disse former dog også skyldes overtagelse af en ældre stiltradition. 

Bonusinfo:
Rækværket ved S-broen er fra Christian 5.s regeringsperiode (1670-1699). Kongens
monogram indgår i jernrækværkets dragere.

Kilde m.v.: Jan Steenberg, Christian IV’s Frederiksborg, 1950. Palle Lauring, Frederiksborg, 1972.

Forfatter: Asger Berg

Placering:

Adresse: Frederiksborg Slot 2, 3400 Hillerød