HILLERØD HOSPITAL 1726-1869
Slotsgade 23-25
Hospitalet oprettes:
På lille Jægergaards sydøstlige hjørne (Slotsgade 23-25) blev i 1726 oprettet Hillerøds første hospital på foranledning af præsten Peter Hersleb og Kong Frederik IV.
På grunden opførtes en hospitalsbygning (Slotsgade 25) og et lille hus til forstanderen (Slotsgade 23). Hospitalet skulle opretholdes ved renter af en kapital på 24000 rigsdaler, som kongen skænkede ” udi courant klingende mønt ”. Der skulle indsættes 30 såkaldte ” spectaculeuse” personer.
Patienter:
Der var i virkeligheden ikke tale om syge, snarere betlere og omstrejfende personer, dog ofte med vansirede ansigter efter sygdom, som man ønskede at isolere fra det øvrige samfund. De indlagte blev kaldt ”lemmer” - ordet er i familie med ordet ”medlem”, dvs. de var en del af et samfund eller en institution. Lemmerne der i øvrigt kunne stamme fra hele Sjællands Stift, var ofte i stand til at arbejde under indlæggelsen.
I ca. 1858 havde Hillerød Hospital 26 medlemmer, der havde fri bolig med varme samt 4 mark ugentlig.
Personale:
2 kvinder var ansat til at gå ”lemmerne” til hånde – Der ud over en kirurg (Jacob Heinrich Schmaltz) ”vel erfaren i anatomien og i stand til at læge både udvortes og indvortes skader”, der tog sig af deres pleje, samt en forstander.
Hans Madsen Bang blev i 1730 hospitalsforstander og samtidig med dette, drev han også postkontoret i byen fra forstanderboligen.
Bygningerne:
Allerede d. 29. april 1733 blev hospitalet ødelagt af en brand (1 patient omkom). Året efter blev hospitalet imidlertid igen opført af Christian d.VI.
I perioden op til 1780 var økonomien dårlig, der blev sparet på forplejning til de syge, og bygningerne blev ikke vedligeholdt.
Men i 1780 blev forstanderboligen nybygget i den nye byggestil (Frontispice), og hospitalet blev grundigt istandsat med kamre, dels til de syge, dels til gangkonerne. Midt i bygningen fandtes 2 stuer, en til mænd og en til kvinderne, samt en lille kirkesal.
I de kommende næsten 100 år, var det igen økonomien der var skyld i at bygningerne blev misvedligeholdt.
Den gamle forstanderbolig blev solgt i 1867 til Slagtermester Mogensen. Hospitalet blev flyttet til en ny bygning i Grønnegade 4 (Slotssognet) i 1869. Mogensens ejendom blev nedrevet i 1963 og på grunden blev en forretningsejendom opført. Denne måtte dog lade livet i 1990 til fordel for indgangen til Slotsarkaderne der åbnede i 1992.
Hospitalsbygningen der var en lang en-længet bygning, havde fået sat en etage på en gang før 1901, men det er stort set den samme bygning, som står der endnu den dag i dag i 2024. Bygningen var tidligere ejet af Tømmerhandler Lewinsky og senere (6.april 1971) åbnede Bikuben en filial i bygningen. I dag, 2024, er der brilleforretning i bygningen.
Tavler indsat i bygningen:
1. Tavle var en sandstenstavle, der efter tidens skik blev indsat over hospitalsdøren ved indvielsen af Hospitalet i 1726.
Her havde præsten i Helsinge, Jørgen Friis, forfattet følgende linjer, der klart udtrykker hensigten med hospitalets oprettelse:
Her kand I arme folck jer sorg og nød forgleme
og eders uselhed for verdens øyne giemme.
Lad det og blive her i evig brug og skik.
At tacke eders gud og fierde Frederich.
Anno MDCCXXVI”
2. Tavle blev indsat efter genopførslen efter branden i 1733.
AAR 1733 DEND 29DE april
Da dref en vaade ild dend arme fra sit leye,
dend fattig fra sit bord saa hver gik sine veye
AAR 1734
Loed sjette Christian os denne biugning sette
og alting meged vel paa nye igien indrette
3. Tavle blev indsat efter renoveringen i 1780
Wed kong c 7 gavmildhed
og
Diricteurernes forsorg
er
Hospitalet sat i god stand
og
Dette huus af nye opbygt
Om wores Christian
Skal her et minde wære
Som efter slægten kan Hans ømme omhu lære
De mænd ey ties bør Som saae paa stedetz gavn
Her æres Levetzovz
Og priises Bastholms navn
Anno 1780
Da hospitalet i 1869 blev flyttet til den nye bygning i Grønnegade 4, blev tavlerne flyttet med.
I dag (2024) opbevares tavle 1 og 2 i gangen i stueetagen i Grønnegade, mens tavle 3. opbevares i kælderen.
En 4. tavle i sort marmor blev i 1910 indsat i bygningen i Slotsgade 23 af Hillerød Turistforening til minde om sprogforskeren Johan Nicolai Madvig. Han gik på Latinskolen i Hillerød fra 1817-1820 og fik kost og logi hos Hospitalsforstander Dahlerup på Hillerød Hospital. Teksten på tavlen lød:
”Her boede Sprogforskeren Johan Nicolai Madvig i sin skoletid 1817-1820.
”Fordi vi ere færre, ere vi ikke ringere””
Vi ved ikke hvor denne tavle befinder sig i dag (2024).
Læs meget mere om sygehusene i Hillerød