Skip to main content
Slotsgade
Foto: Anne Birgitte Lund
Frederiksborg slotshave, Runde Dam - juni 2021
Foto Per Buchmann
Favrholm mark - juni 2020
Foto: Per Buchmann
Louises Ø og badstueslottet - maj 2021
Foto: Per Buchmann
Slottet
Foto: Anne Birgitte Lund
Ullerødbyens legeplads - august 2022
Foto: Per Buchmann
Frederiksborg Slotshave - maj 2019
Foto: Per Buchmann
Frederiksbro - dec. 2022
Foto: Per Buchmann

Leksikonet

Her kan du læse det meste om Hillerød

Hillerød Leksikon er et internetsite med en række korte artikler om steder, begivenheder, personer m.v., som har eller har haft betydning i Hillerød. Du finder alle artiklerne her.

Søg

Her kan du søge i hele leksikonet

Om os

Lokalhistorisk samvirke

Hillerød Leksikon ejes og drives af lokalhistorisk samvirke for Hillerød og Omegn - en løst organiseret sammenslutning af alle arkiver og arkivforeninger i Hillerød kommune.


Fremhævede artikler

Magdalene Kilde

Kilden i Nødebo


Øst for Nødebo Kirkegård ligger den tidligere helligkilde, Magdalene Kilde, der sandsynligvis gav grundlag for at bygge kirken i 1200-tallet, altså i katolsk tid.

Kongens Kilde.

Kilden for foden af Rendelæggerbakken.

Kongens Kilde har sit navn, fordi den fra gammel tid indgik i vandforsyningen til Frederiksborg Slot.

Sct. Bodils Kilde

Kilden i Præstevang.

Sct. Bodils Kilde er Hillerøds første dåbskilde. Kildevandet løber ned i en irsk granitdøbesten fra før år 1000.

HOSPITALER OG SYGEHUSE I HILLERØD GENNEM 300 ÅR 1726-2026

Hillerød By
Vidensalderen 1993- idag, Velfærdsstaten 1946 - 1992, Besættelsestiden 1940 1945, Mellemkrigstiden 1921 - 1939, Demokratiseringen 1849 - 1920, Sen enevælde 1788 -1848, Tidlig enevælde 1660 - 1787
Sygehuse
Frederik d. 4 (1671-1730) malet af Johan Salomon Wahl. (Kongernes Samling - Rosenborg)

Historien om Hillerøds sygehusvæsen

Hillerød og Frederik d.4. i starten af 1720’erne 

Frederik d. 4 (1671-1730) og hans hof holdt frem til 1722 ofte til på Frederiksborg Slot. Men i 1719 påbegyndte kongen opførelsen af sit lystslot, Fredensborg Slot, og efter indvielsen af dette i 1722, flyttede kongen og hoffet til Fredensborg og kom kun sjældent på Frederiksborg Slot.

 

Det var en økonomisk katastrofe for Hillerød by, der var bygget op omkring slottet med henblik på at servicere dette. Antallet af fattige i Hillerød steg derfor voldsomt i den første halvdel af 1700-tallet. 

 

Tidens strømninger. Pietismen. 

Frederik 4. var meget præget af de pietistiske ideer, der på det tidspunkt vandt frem flere steder i Europa, og han hentede præsten Peder Hersleb til Frederiksborg Slot, hvor han blev præst på slottet og sognepræst for Hillerød og Nr. Herlev sogne. 

Peder Hersleb var, lige som Frederik 4, optaget og påvirket af den pietistiske bevægelse og havde samtidig et stort socialt engagement. Så på grund af de mange fattige han stødte på i byen, reorganiserede han Hillerøds fattigvæsen, ligesom han også stod bag, at der i 1726 - ligeledes i Hillerød - blev oprettet et almindeligt hospital (dvs. en fattiggård) for folk fra hele landet. 

Biskop Peder Hersleb, 1689-1757, malet af Andreas Brünniche. (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg) 

Peder-Hersleb-1500pix

                                                               

Kongens hjælp 

I 1692 var der en stor brand i Hillerød, hvor 46 ejendomme brændte. Aftalen med hoffet var, at hvis grundene ikke var bebyggede efter 20 år, tilfaldt de kongen.  

Slotsgade 23-25 tilfaldt således Frederik d. 4., så med kongens og Herslebs hjælp blev hospitalet opført i 1726.  

 

Hospital og/eller sygehus 

I vore dage opfattes hospital og sygehus almindeligvis som synonymer og begge betegnelser bruges i flæng, men i ældre tid var det anderledes. Mens sygehusene udelukkende tog sig af syge og tilskadekomne, var hospitaler ”milde stiftelser” til især fattige, syge og nødlidendes ophold og pleje. Denne opdeling af ”patienter” fortsatte faktisk helt frem til 1923, hvor Hillerød Kommune blev medejer af Frederiksborg Amts Sygehuse, indtil da havde der været meget røre i byen om almindelige sygehusindlæggelser. 

 

Anordning fra 1770 

 I en kongelig anordning fra 1770 bestemtes det, hvorledes man skulle gribe patientindlæggelser an på sygehusene. Det blev nemlig nu fastlagt, at folk med gamle skader eller kroniske sygdomme ikke måtte indlægges. Sygehusene skulle forbeholdes patienter, man forventede ville blive raske ved nøje sygepleje, opvartning og dagligt tilsyn. Det var med andre ord, kønssygdomme f.eks. syfilis, dysenteri og tyfus og ben, armbrud og andre akutte skader, som skulle behandles.  

 

Den 1. sygekasselov 

I 1892 vedtoges den 1. sygekasselov i Danmark. Det fik bl.a. den betydning, at amtet, gennem sygekassen, kunne tilbyde gratis behandling til amtets indbyggere på det daværende Frederiksborg Amts Sygehus på Sdr. Jernbanevej. Der, som navnet siger, var ejet af amtet.  

Hillerød By stod dog uden for denne ordning, så skulle byens indbyggere behandles på det lokale sygehus, skulle der betales 3,00 kr. pr. dag for sygekassemedlemmer fra Hillerød By. Derfor blev disse patienter i reglen indlagt på St. Josephs Hospital i København, til den halve pris. 

 Hillerød By overvejede at bygge deres eget sygehus, men det blev for dyrt. Så i 1923 blev Hillerød By medejere af sygehuset på Sdr. Jernbanevej og ligestillet med resten af amtet. 

I marts 1943 indviedes det nye centralsygehus på Helsevej, det var tegnet af den kendte lokale arkitekt Carl Lundquist. Hospitalet var ejet og drevet af Frederiksborg Amt og fra 2007 af Region Hovedstaden. 

I 2026 forventes Region Hovedstaden at tage det nye supersygehus i brug. Det bygges pt. (2024) på Favrholms jorder syd for Hillerød med adressen Hospitalsvej 1. 

 

Hillerøds hospitaler og sygehuse i kronologisk rækkefølge (m. ejerforhold): 

1726 - 1869 Slotsgade 23 – 25 (Hillerød By)  https://hilleroedleksikon.dk/index.php/hillerod-hospital-1726-1869

1759 - 1840 Helsingørsgade (Frederiksborg Amt)  Hospitalet i Helsingørsgade (hilleroedleksikon.dk)

1840 - 1885 Møllestræde (Frederiksborg Amt)  Jægergården (hilleroedleksikon.dk) 

1843/45 - 1885 Sankt Vilhelms Kirke (Frederiksborg Amt) Sankt Vilhelms Kirke (hilleroedleksikon.dk)                                                                

1869 - 1929 Grønnegade 4 (Hillerød By)  Grønnegade 4 (hilleroedleksikon.dk)

1885 - 1943 Sdr. Jernbanevej (Frederiksborg Amt + Hillerød By fra 1923)  Søndre Jernbanevej 18. Fra sygehus til "Retten i Hillerød" (hilleroedleksikon.dk)

1943 - 2026? Helsevej 2 (Frederiksborg Amt + Hillerød By)  Frederiksborg Amts Centralsygehus på Helsevej (hilleroedleksikon.dk)

2026? Hospitalsvej 1, Favrholm (Region Hovedstaden) Nyt Hospital Nordsjælland (færdigt 2026) (hilleroedleksikon.dk)

 

Adresse : Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, Danmark

Kilde: ” Bogen om Frederiksborg Amt” Jørgen Andersen og Holger Næsted, 1969. ”Det gamle Hillerød” Svend Nielsen 1982. ”Hillerød Bogen” Redigeret af Anders Uhrskov. Udgivet af Hillerød Byråd, 1948. ”Det gamle Hillerød Hospital. 1726 – 1866” Nils Gustafsson, 1958. “Wikipedia”
Forfatter: Kurt Hansen

Publiceret, den:

29. april 2024

Opdateret, den

20. januar 2025

Seneste artikler

Sort by

Nødebo Brugsforening

Nødebo Brugsforening åbnede den 21. maj 1883.

Den 21. maj 1983 holdt brugsen 100 års jubilæum. I 1883 lå brugsen i et gammelt hus på Nødebovej 47.

Tjæreby og Harløse Brugsforeninger

Tjæreby og Harløse Brugsforening blev stiftet den 22. februar 1893

En af medstifterne af Tjæreby Brugs var afbygger Lars Jeppesen, Kappelskov. Han blev også en af de ledende mænd i oprettelsen af Andelsmejeriet “Egholm”, samt etablering af Alsønderup Forsamlingshus.

Strø Sogns Brugsforening

Foreningen blev etableret den 14. april 1884

Den første formand for Brugsforeningen var Peter Bjerregaard og Lars Peder Pedersen blev den første uddeler. Den 15. juli 1884 var uddelingsstedet, som butikken blev kaldt, færdig og handelen i gang.

Alsønderup Brugsforening

Foreningen blev stiftet 05. marts 1882 og lukkede i 1989/1990

Der findes en beslutningsprotokol fra 5. marts1882, hvor Brugsforeningen blev stiftet. Den første formand var Gårdejer Jørgen Larsen, som i to perioder var Brugsens formand. Om de øvrige bestyrelsesmedlemmer kendes stort set kun deres navne.

SuperBrugsen Skævinge

Skævinge Brugsforening blev stiftet i 1911

Folk i Skævinge ønskede at kunne købe, hvad de havde brug for lokalt, i stedet for at skulle tage til én af købstæderne.

Hillerød Brugsforeninger

Hillerød Brugsforeninger

Brugsforeningen blev oprettet i 1910 og fik en filial på Jespervej i 1950.

Præstevang kirke

Kirken i Hillerød Øst blev indviet den 16. september 1962 

Det var biskop J.B. Leer Andersen, der indviede Præstevang Kirke d. 16. september 1962. 

Året inden, nemlig den 11.september 1961 blev grundstenen til kirken lagt. I grundstensdokumentet står, at kirken skal bygges: ”Gud til ære. Menigheden til gavn. Andre til et godt eksempel.” 

Hillerød Leksikon

Det lokalhistoriske online leksikon, Hillerød Leksikon, stiftet i 2019

Initiativet til det nuværende Hillerød Leksikon blev taget i 2018 af bestyrelsen for Hillerød Lokalhistoriske Forening. Gennem foråret undersøgte foreningen en række kommuners online leksika, bl.a. Helsingørs, Aarhus’ og Egedals. 

Kirker i Hillerød kommune

Mange kirker i Hillerød kommune er bygget i middelalderen - og ligesom mange andre steder i landet står disse kirker endnu -

Her kan du få en oversigt over kommunes kirker

Gørløse kirke

Gadevang kirke

Nr. Herlev Kirke

Nødebo kirke

Nr. Herlev præstehus

Nr

Nr. Herlev rytteskole

Nr. Herlev Børnehus

Nr. Herlev Børnehus

Nr. Herlev

Nr. Herlev er en af de mange landsbyer rundt om Hillerød

Her kan du se lidt om interessante bygninger, og personer som har påkaldt sig interesse i Nr. Herlev.

Kunst og kunstnere.

Når du bevæger dig rundt i Hillerød møder du kunsten som en del af bybilledet.

Men der er også en del skjulte fixpunkter: nemlig steder, hvor kendte forfattere og musikere har slået deres folder i Hillerød

Frederiksborghingsten

Sjippepigen

Nathalie

Hostrup stenen

Vores sponsorer


C4 Videnscenter

Hillerød Bibliotek

Leo H. Knudsen

Museum Nordsjælland

Folkeoplysnings-udvalget