Skip to main content
Hillerød set fra oven
Fotografier: Anne Birgitte Lund

Leksikonet

Her kan du læse det meste om Hillerød

Hillerød Leksikon er et internetsite med en række korte artikler om steder, begivenheder, personer m.v., som har eller har haft betydning i Hillerød. Du finder alle artiklerne her.

Søg

Her kan du søge i hele leksikonet

Om os

Lokalhistorisk samvirke

Hillerød Leksikon ejes og drives af lokalhistorisk samvirke for Hillerød og Omegn - en løst organiseret sammenslutning af alle arkiver og arkivforeninger i Hillerød kommune.


Fremhævede artikler

Frederik d. 4 (1671-1730) malet af Johan Salomon Wahl. (Kongernes Samling - Rosenborg) -

HOSPITALER OG SYGEHUSE I HILLERØD GENNEM 300 ÅR 1726-2026

Historien om Hillerøds sygehusvæsen

Hillerød og Frederik d.4. i starten af 1720’erne 

Frederik d. 4 (1671-1730) og hans hof holdt frem til 1722 ofte til på Frederiksborg Slot. Men i 1719 påbegyndte kongen opførelsen af sit lystslot, Fredensborg Slot, og efter indvielsen af dette i 1722, flyttede kongen og hoffet til Fredensborg og kom kun sjældent på Frederiksborg Slot.  

Det var en økonomisk katastrofe for Hillerød by, der var bygget op omkring slottet med henblik på at servicere dette. Antallet af fattige i Hillerød steg derfor voldsomt i den første halvdel af 1700-tallet. 

 

Tidens strømninger. Pietismen. 

Frederik 4. var meget præget af de pietistiske ideer, der på det tidspunkt vandt frem flere steder i Europa, og han hentede præsten Peder Hersleb til Frederiksborg Slot, hvor han blev præst på slottet og sognepræst for Hillerød og Nr. Herlev sogne. 

Peder Hersleb var, lige som Frederik 4, optaget og påvirket af den pietistiske bevægelse og havde samtidig et stort socialt engagement. Så på grund af de mange fattige han stødte på i byen, reorganiserede han Hillerøds fattigvæsen, ligesom han også stod bag, at der i 1726 - ligeledes i Hillerød - blev oprettet et almindeligt hospital (dvs. en fattiggård) for folk fra hele landet. 

Biskop Peder Hersleb, 1689-1757, malet af Andreas Brünniche. (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg) 

Peder-Hersleb-1500pix

                                                               

Kongens hjælp 

I 1692 var der en stor brand i Hillerød, hvor 46 ejendomme brændte. Aftalen med hoffet var, at hvis grundene ikke var bebyggede efter 20 år, tilfaldt de kongen.  

Slotsgade 23-25 tilfaldt således Frederik d. 4., så med kongens og Herslebs hjælp blev hospitalet opført i 1726.  

 

Hospital og/eller sygehus 

I vore dage opfattes hospital og sygehus almindeligvis som synonymer og begge betegnelser bruges i flæng, men i ældre tid var det anderledes. Mens sygehusene udelukkende tog sig af syge og tilskadekomne, var hospitaler ”milde stiftelser” til især fattige, syge og nødlidendes ophold og pleje. Denne opdeling af ”patienter” fortsatte faktisk helt frem til 1923, hvor Hillerød Kommune blev medejer af Frederiksborg Amts Sygehuse, indtil da havde der været meget røre i byen om almindelige sygehusindlæggelser. 

 

Anordning fra 1770 

 I en kongelig anordning fra 1770 bestemtes det, hvorledes man skulle gribe patientindlæggelser an på sygehusene. Det blev nemlig nu fastlagt, at folk med gamle skader eller kroniske sygdomme ikke måtte indlægges. Sygehusene skulle forbeholdes patienter, man forventede ville blive raske ved nøje sygepleje, opvartning og dagligt tilsyn. Det var med andre ord, kønssygdomme f.eks. syfilis, dysenteri og tyfus og ben, armbrud og andre akutte skader, som skulle behandles.  

 

Den 1. sygekasselov 

I 1892 vedtoges den 1. sygekasselov i Danmark. Det fik bl.a. den betydning, at amtet, gennem sygekassen, kunne tilbyde gratis behandling til amtets indbyggere (inkl. Slotssognet) på det daværende Frederiksborg Amts Sygehus på Sdr. Jernbanevej. Der, som navnet siger, var ejet af amtet.  

Hillerød By stod dog uden for denne ordning, så skulle byens indbyggere behandles på det lokale sygehus, skulle der betales 3,00 kr. pr. dag for sygekassemedlemmer fra Hillerød By. Derfor blev disse patienter i reglen indlagt på St. Josephs Hospital i København, til den halve pris. 

 Hillerød By overvejede at bygge deres eget sygehus, men det blev for dyrt. Så i 1923 blev Hillerød By medejere af sygehuset på Sdr. Jernbanevej og ligestillet med resten af amtet. 

I marts 1943 indviedes det nye centralsygehus på Helsevej, det var tegnet af den kendte lokale arkitekt Carl Lundquist. Hospitalet var ejet og drevet af Frederiksborg Amt og fra 2007 af Region Hovedstaden. 

I 2026 forventes Region Hovedstaden at tage det nye supersygehus i brug. Det bygges pt. (2024) på Favrholms jorder syd for Hillerød med adressen Hospitalsvej 1. 

 

Hillerøds hospitaler og sygehuse i kronologisk rækkefølge (m. ejerforhold): 

1726 - 1869 Slotsgade 23 – 25 (Hillerød By)  https://hilleroedleksikon.dk/index.php/hillerod-hospital-1726-1869

1759 - 1840 Helsingørsgade (Frederiksborg Amt)  Hospitalet i Helsingørsgade (hilleroedleksikon.dk)

1840 - 1885 Møllestræde (Frederiksborg Amt)  

1869 - 1929 Grønnegade 4 (Hillerød By)  

1885 - 1943 Sdr. Jernbanevej (Frederiksborg Amt + Hillerød By fra 1923)  

1943 - 2026? Helsevej 2 (Frederiksborg Amt + Hillerød By)  

2026? Hospitalsvej 1, Favrholm (Region Hovedstaden) 

 

Adresse : Hillerød, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden, Danmark

Seneste artikler

Sort by

Frederiksborg Is / Hansens Flødeis

Hillerøds lokale is.

I 1922 startede Hans Hansen produktionen af flødeis på Hillerød Mejeri, der lå på hjørnet af Søndre Jernbanevej og Hostrupsvej. Hillerød Mejeri var et af byens mange ismejerier, der udover at sælge mælk også producerede flødeis. Virksomheden gik godt, og da bygningen blev revet ned i 1938 for at give plads til opførelsen af Hostrupshus, fulgte den med over i de nye og større lokaler med adressen Hostrupsvej 2.

Her fandt produktionen sted bag de store vinduer ud mod gaden. Det var spændende at kigge ind af vinduerne og se, hvordan isen blev lavet. Der var ikke noget udsalg her. Det var en is fabrik.

I 1970 flyttede Hans Hansens søn virksomheden fra Hillerød til Lyngerup i Hornsherred, hvor den tog navn efter stifteren. Der fremstilles stadig is i dag under navnet Hansens Flødeis.

I dag (2024) ejes den af 4. generation i Hansens dynastiet, brødrene Rasmus og Anders Eibye.

Det eneste, der er tilbage af virksomheden i Hillerød er skiltet “Frederiksborg Is”, som pryder huset Søndre Jernbanevej 16 B, på hjørnet af Hostrupsvej og Søndre Jernbanevej.

 

 

Missionshuset Bethlehem, Hostrupsvej 1

Fra missionshus til lejligheder.

 

På Hostrupsvej 1 lå i mange år Missionshuset Bethlehem.

Huset blev bygget i 1889 som samlingssted for den lokale menighed af Indre Mission. Det blev opført i røde mursten og lignede en kirke. I årenes løb har både Indre Mission, Blå Kors og spejderbevægelsen KFUK og KFUM benyttet huset.

Missionshuse blev især oprettet i 1890’erne som samlingssted for en bestemt retning f.eks. Indre mission eller Luthersk mission, hvis samlingssted "Bethania" stadig ligger i Helsingørsgade 32.

I missionshuset samledes menigheden til møder i løbet af ugen, og om søndagen blev der afholdt søndagsskole for børnene, mens forældrene var i kirke.

I 2011 blev huset nedlagt som missionshus, idet ejerne ønskede at sælge det. Huset blev købt af nogle lokale håndværkere. I stedet for at rive huset ned, så de en mulighed for at anvende huset til et andet formål. Det kom der et meget spændende projekt ud af. De nye ejere ville ombygge huset til moderne lejligheder.

De hyrede det lokale arkitektfirma ARCnordic. Sammen med kommunen fik de lavet et projekt, der både bevarer den gamle missions bygning og byder på moderne lejligheder midt i byen. Det er blevet et meget smukt resultat. Der er nu 11 boliger i huset både eje- og lejeboliger.

I 2023 blev ombygningen af Hostrupsvej 1 indstillet til Real Danias renoveringspris sammen med 182 andre projekter. Renoveringsprisen tildeles et projekt, der giver det bedst mulige resultat for både brugerne og omgivelserne. Bethlehem var blandt de 18 bedste, der til sidst kæmpede om prisen. De vandt dog ikke.

 

 

Holmene

Holmene - Hillerøds ældste parcelhuskvarter

 

Holmene er det område, der ligger mellem Teglgårdslund/ Teglgårdssøen, jernbanen og Lille Hestehave med Tørkeris Sø, Store Karlssø og Mariehøj. I dag afgrænset af Overdrevsvejen og Funkevej.

Historie

Om Karlssøen går der flere folkesagn. Et er, at en munk ved navn Karl sammen med sin elskede Maria druknede sig i søen. Deraf navnet Karlssø og Mariehøj. Mariehøj er områdets højeste punkt med 40 meter over havet. 

Som en stor del af Hillerød var Holmene i ældre tider et moseområde med øer, en masse holme og lignede den nærliggende Salpetermose. Fund af pilespidser og flinteøkser fra stenalderen viser, at der har levet mennesker i området i mange hundrede år. 

Op gennem historisk tid har området mest været brugt til græsning af køer og får samt tørvegravning.
Ved et skøde af 18. Juni 1800 fik byens borgere, for 290 Rigsdaler i årlig afgift til kongen, tilladelse til græsning af stutterivangen Tossebro Vang, der hørte under Favrholm. Tossebro Vang var også en del af Holmene.
Efter at Nordbanen i 1864 kom til Hillerød, blev der bygget banehuse, der hvor en offentlig vej krydsede banen. Også i Holmene blev der bygget et banehus i år 1900 (Engsvinget 47).

Området udvikles: 

I 1935 havde kommunen en byggeplan klar for området, men det var først i 1940 at det første hus blev opført (Jagtvej 6).

I 1941 blev området Lille Hestehave, et naturområde med skov beliggende for enden af Egholmen og Agertoften, strækkende sig til den nuværende golfbane, fredet. I 1974 blev der foretaget en ændring, idet man ophævede fredningen af en lille del af arealet således, at man kunne anlægge Overdrevvejen. Men det øvrige område er stadig fredet.

Holmene var, da man efter Besættelsen påtænkte at udlægge det til boliger, en del af Hillerød Kommune, mens Funkevej indtil kommunesammenlægningen i 1966 hørte til Frederiksborg Slotssogns kommune. Skelbækken dannede grænsen mellem de to kommuner.

Der har også været kolonihaver i perioden 1937-42. Udover parcelhusgrunde solgte kommunen en grund syd for Egholmen til Det danske Skydeselskab. Der blev anlagt en 200 meter lang bane, der kun lå 100 meter til bebygggel-se. Det var en 25-årig kontrakt, der heldigvis ikke blev fornyet, da de 25 år var gået.

Opførelsen af de mange villaer i området gik meget hurtigt. I slutningen af 1950 erne var de fleste grunde bebygget. Området består af villaveje med en central plads Holmetorvet. 

Holmetorvet 2-6 blev opført af murermestrene Otto Tyge Johansen og Knud Jørgensen. Det blev områdets eneste etagebyggeri med forretninger i stuetagen. I begyndelsen af 1960'erne var der 5 forretninger. Elitekøbmand, v/købmand Erik Pedersen, Holmebageriet, Salon Ragnhild (damefrisør), der blev drevet af Ragnhild Knudsen, Holme Torvehalle med frugt og grønt samt Holme kiosken, hvor man kunne købe tobak og aviser. Udover de fem forretninger var der en viktualiehandler v/Lilli Pedersen på Jagtvej 7. Indtil ca år 2000 var der forskellige forretninger, derefter kun lejligheder.

Jagtvej 1955. Fru Hansen, der boede på Horsevænget 3, med datteren Birgit. Foto Christian Hansen, 1955

 

Nødebo gadekær

Landsbyens lille gamle dam

 

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne.

Gadekær
Nødebo Gadekær

 Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested. Med udviklingen siden 1800-tallet forsvandt disse funktioner, og landsbygadekæret blev gemt væk, glemt eller bibeholdt som branddam.

Gadekæret, der i dag er branddam, ligger centralt i den gamle del af Nødebo – vest for Nødebovej og nord for Grønnevang Skole, afdeling Nødebo. Gadekærets vand synes at have forbindelse til vandløb mod vest. Der har været kilder i området, mest kendt den hellige Magdalene Kilde ved Nødebo Kirke.

 

 

 

 

Store Lyngby gadekær

Landsbyens lille gamle dam

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.

Nr. Herlev gadekær

Landsbyens lille gamle dam

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne. Fra middelalderen og frem ses kæret nær ved kirken ofte som landsbyens fælles vaskeplads, kvægets vandingsplads, smedjens kølingsplads og beboernes mødested.

Hospitalet i Helsingørsgade

Frederiksborg Distrikts Sygehus 1759 - 1840 


Hospitalet oprettes:

På foranledning af amtmand F. C. Von Gram blev det første egentlige sygehus i amtet og Danmark opført i Esbønderup i 1755. Ligeledes på amtmandens opfordring blev et sygehus oprettet i Hillerød i 1759. Det såkaldte Frederiksborg Distrikts Sygehus.

Alsønderup gadekær

Landsbyens lille gamle dam

Et gadekær har fra meget gammel tid haft en central betydning og funktion i landsbyerne.

Kirker i Hillerød kommune

Mange kirker i Hillerød kommune er bygget i middelalderen - og ligesom mange andre steder i landet står disse kirker endnu -

Her kan du få en oversigt over kommunes kirker

Gørløse kirke

Gadevang kirke

Nr. Herlev Kirke

Nødebo kirke

Nr. Herlev præstehus

Nr

Nr. Herlev rytteskole

Nr. Herlev Børnehus

Nr. Herlev Børnehus

Nr. Herlev

Nr. Herlev er en af de mange landsbyer rundt om Hillerød

Her kan du se lidt om interessante bygninger, og personer som har påkaldt sig interesse i Nr. Herlev.

Kunst

Når du bevæger dig rundt i Hillerød møder du kunsten som en del af bybilledet.

Men der er også en del skjulte fixpunkter: nemlig steder, hvor kendte forfattere og musikere har slået deres folder i Hillerød

Frederiksborghingsten

Sjippepigen

Nathalie

Hostrup stenen

Vores sponsorer


C4 Videnscenter

Hillerød Bibliotek

Leo H. Knudsen

Museum Nordsjælland

Folkeoplysnings-udvalget