Historien om Hillerøds sygehusvæsen

Hillerød og Frederik d.4. i starten af 1720’erne 

Frederik d. 4 (1671-1730) og hans hof holdt frem til 1722 ofte til på Frederiksborg Slot. Men i 1719 påbegyndte kongen opførelsen af sit lystslot, Fredensborg Slot, og efter indvielsen af dette i 1722, flyttede kongen og hoffet til Fredensborg og kom kun sjældent på Frederiksborg Slot.

Det var en økonomisk katastrofe for Hillerød by, der var bygget op omkring slottet med henblik på at servicere dette. Antallet af fattige i Hillerød steg derfor voldsomt i den første halvdel af 1700-tallet. 

Tidens strømninger. Pietismen. 

Frederik 4. var meget præget af de pietistiske ideer, der på det tidspunkt vandt frem flere steder i Europa, og han hentede præsten Peder Hersleb til Frederiksborg Slot, hvor han blev præst på slottet og sognepræst for Hillerød og Nr. Herlev sogne. 

Peder Hersleb var, lige som Frederik 4, optaget og påvirket af den pietistiske bevægelse og havde samtidig et stort socialt engagement. Så på grund af de mange fattige han stødte på i byen, reorganiserede han Hillerøds fattigvæsen, ligesom han også stod bag, at der i 1726 - ligeledes i Hillerød - blev oprettet et almindeligt hospital (dvs. en fattiggård) for folk fra hele landet. 

Biskop Peder Hersleb, 1689-1757, malet af Andreas Brünniche. (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg) 

Kongens hjælp 

I 1692 var der en stor brand i Hillerød, hvor 46 ejendomme brændte. Aftalen med hoffet var, at hvis grundene ikke var bebyggede efter 20 år, tilfaldt de kongen.  

Slotsgade 23-25 tilfaldt således Frederik d. 4., så med kongens og Herslebs hjælp blev hospitalet opført i 1726.  

Hospital og/eller sygehus 

I vore dage opfattes hospital og sygehus almindeligvis som synonymer og begge betegnelser bruges i flæng, men i ældre tid var det anderledes. Mens sygehusene udelukkende tog sig af syge og tilskadekomne, var hospitaler ”milde stiftelser” til især fattige, syge og nødlidendes ophold og pleje. Denne opdeling af ”patienter” fortsatte faktisk helt frem til 1923, hvor Hillerød Kommune blev medejer af Frederiksborg Amts Sygehuse, indtil da havde der været meget røre i byen om almindelige sygehusindlæggelser. 

Anordning fra 1770 

 I en kongelig anordning fra 1770 bestemtes det, hvorledes man skulle gribe patientindlæggelser an på sygehusene. Det blev nemlig nu fastlagt, at folk med gamle skader eller kroniske sygdomme ikke måtte indlægges. Sygehusene skulle forbeholdes patienter, man forventede ville blive raske ved nøje sygepleje, opvartning og dagligt tilsyn. Det var med andre ord, kønssygdomme f.eks. syfilis, dysenteri og tyfus og ben, armbrud og andre akutte skader, som skulle behandles.  

Den 1. sygekasselov 

I 1892 vedtoges den 1. sygekasselov i Danmark. Det fik bl.a. den betydning, at amtet, gennem sygekassen, kunne tilbyde gratis behandling til amtets indbyggere på det daværende Frederiksborg Amts Sygehus på Sdr. Jernbanevej. Der, som navnet siger, var ejet af amtet.  

Hillerød By stod dog uden for denne ordning, så skulle byens indbyggere behandles på det lokale sygehus, skulle der betales 3,00 kr. pr. dag for sygekassemedlemmer fra Hillerød By. Derfor blev disse patienter i reglen indlagt på St. Josephs Hospital i København, til den halve pris. 

 Hillerød By overvejede at bygge deres eget sygehus, men det blev for dyrt. Så i 1923 blev Hillerød By medejere af sygehuset på Sdr. Jernbanevej og ligestillet med resten af amtet. 

I marts 1943 indviedes det nye centralsygehus på Helsevej, det var tegnet af den kendte lokale arkitekt Carl Lundquist. Hospitalet var ejet og drevet af Frederiksborg Amt og fra 2007 af Region Hovedstaden. 

I 2026 forventes Region Hovedstaden at tage det nye supersygehus i brug. Det bygges pt. (2024) på Favrholms jorder syd for Hillerød med adressen Hospitalsvej 1. 

Hillerøds hospitaler og sygehuse i kronologisk rækkefølge (m. ejerforhold): 

1726 - 1869 Slotsgade 23 – 25 (Hillerød By)  https://hilleroedleksikon.dk/index.php/hillerod-hospital-1726-1869

1759 - 1840 Helsingørsgade (Frederiksborg Amt)  Hospitalet i Helsingørsgade (hilleroedleksikon.dk)

1840 - 1885 Møllestræde (Frederiksborg Amt)  Jægergården (hilleroedleksikon.dk) 

1843/45 - 1885 Sankt Vilhelms Kirke (Frederiksborg Amt) Sankt Vilhelms Kirke (hilleroedleksikon.dk)                                                                

1869 - 1929 Grønnegade 4 (Hillerød By)  Grønnegade 4 (hilleroedleksikon.dk)

1885 - 1943 Sdr. Jernbanevej (Frederiksborg Amt + Hillerød By fra 1923)  Søndre Jernbanevej 18. Fra sygehus til "Retten i Hillerød" (hilleroedleksikon.dk)

1943 - 2026? Helsevej 2 (Frederiksborg Amt + Hillerød By)  Frederiksborg Amts Centralsygehus på Helsevej (hilleroedleksikon.dk)

2026? Hospitalsvej 1, Favrholm (Region Hovedstaden) Nyt Hospital Nordsjælland (færdigt 2026) (hilleroedleksikon.dk)