Rytterskolen i Nr. Herlev.

Nuværende adresse Kirkepladsen 2, Nr. Herlev.

Peder Hersleb var fra 1718 til 1726 sognepræst i Hillerød og Herløf eller Herlev (fra 1918 Nr.Herlev). Han foreslog allerede i 1718 Frederik 4., at bygge en skole i sit “Annex” Herlev til ryttersoldaternes børn.

I august 1721 underskrev Frederik 4., en fundats om opførelse af i alt 240 Rytterskoler fordelt over hele landet.  I januar 1722, inden beslutningen om placeringen af Rytterskolen i Nr. Herlev var taget, ansatte Hersleb en skolemester og lejede for egen regning en skolestue. Samtidig påtog han at skaffe 15 læs sten til byggeriet af den egentlige Rytterskole, som han mente burde bygges”strax ved Kirchegaarden paa dend ledige Platz tæt ved Degnen i Herløf” (Frederiksborg Amtsarkiv. Fra Herslebs svar på en skrivelse fra Amtmanden af 27. Januar 1722). Nuværende adresse, Kirkepladsen 2.

Rytterskolen i Nr. Herlev er formentlig bygget som den første af de i alt 240 skoler, der over hele landet opførtes mellem 1722 og 1727. De er alle bygget efter samme plan og med samme materialer.

De var grundmurede og forsynet med tegltag og fremstod som meget solide bygninger sammenlignet med bøndernes huse.

Ca. 70 år senere blev der tilføjet udhus og en lille stald til Rytterskolerne, der de fleste steder havde et stykke jord “skolelodden” til rådighed. De fleste skoler blev også samtidig gjort større. Dette skete for Nr. Herlevs vedkommende i 1795.

I Jespersens og Thastums “ Skolekalender eller Beskrivelse over Skoleembederne i Sjællands Stift 1842 og 1843” kan man bl.a. læse følgende om Rytterskolen i Nr. Herlev: “ Beboelsesleiligheden er god; da den afgiver 4 gode værelser foruden Kjøkken og Spisekammer. Desuden er i Udhuset… indrettet Bryggers, Bageovn og Pigekammer. Haugen er meget lille og slet indhegnet …….
Skolelodden, omtrent 5 Tdr. Land, er fortrinlig god, leerblandet Muldjord……………..
Den er beliggende 1000 Skridt fra Skolen, kan ikke ses fra samme, men Veien dertil er god og indgrøfter. Der kan rigelig fodres og græsses 3 Køer og 2 Faar.”

I 1897 ophørte Rytterskolen med sit formål som skole og overgik til privat eje med skiftende ejere. Fra 1929-1960 drev fire efter hinanden følgende ejere en købmandshandel i huset. Fra 1962 blev det igen privat bolig.

Rytterskoletavlen:

På alle Rytterskolerne lod Frederik 4. Opsætte en sandstenstavle.

Disse tavler var muret ind i muren enten over eller ved siden af indgangsdøren på Rytterskolerne.

På Nr. Herlev Rytterskole har stenen siddet til højre for indgangsdøren. Stenen blev taget ned, da skolegerningen ophørte i 1897. Den blev taget med over i den nye skole, der byggedes skråt over for Rytterskolen. Her fandt en lærer den på loftet mange år efter. Den blev givet til Dansk Skolemuseum og herefter af “Pædagogisk Studiesamling” uddeponeret til “Den gamle By” i Århus, hvor den stadig findes og kan ses, dog ikke i en Rytterskole men på deres Købstadsskole fra Kerteminde. Den er i god stand.

Kilde m.v.: Sigv. Ellkier-Pedersen “Bogen om Rytterskole Tavlerne “ Universitetsforlaget i Aarhus 1971. Skalk 1997 Nr. 1. Bjørn Kornerup “ Til Ryttergodsskolernes Forhistorie” Frederiksborg Amts årbog 1921. Anton Mariegaard “De gamle skoler” Lokalhistorisk Forening i Hillerød Kommune 1997 -1 og -2. www.thorshøj.dk Dette website rummer en udførlig beskrivelse af rytterskolens baggrund og historie, samt beskrivelser af de enkelte rytterskoler. Der er ligeledes meget udførlige kildehenvisninger til uddybende litteratur m.m. Jespersens og Thastum “ Skolekalender eller Beskrivelse over Skoleembederne i Sjællands Stift 1842 og 1843”

Forfatter: Eva Vester