Skip to main content

Peder Hersleb

Hillerød By, Nr. Herlev
Tidlig enevælde 1660 - 1787
Kirker
Uddannelse
Præster, Initiativtagere/Ildsjæle
Peder Hersleb

Peder Hersleb.

Præst og foregangsmand. - 1689-1759.

 
Peder Hersleb født d. 25 marts 1689 i Stod præstegård i Trondheim stift, død 4.april 1757 i København. Uddannet teolog, var biskop over Akershus stift i Norge 1730-1737, og biskop over Sjællands stift fra 1737 til sin død i 1759. Peder Hersleb tog sin teologiske eksamen i København i 1707, derefter vendte han tilbage til Norge, hvor han i en årrække underviste sine yngre søskende, samtidig med at han øvede sig i at prædike og katekisere (at undervise gennem samtale, spørgen og svar). I 1713 fulgte han en yngre bror til København, hvor han gennem en disputats udmærkede sig, så han af konsistoriet (universitetets ledelse) tildeltes en magistergrad som æresgrad.

I 1714 udnævntes Peder Hersleb til feltpræst, hvor han bl.a. fulgte kronprinsens regiment til Holsten og Nordtyskland. Han fik derfor stor erfaring i at prædike på tysk og prædikede ofte for Frederik d. 4., der den gang opholdt sig ved hæren.

I 1718 blev han ,uden ansøgning, kaldet til præst i Gunslev på Falster, men allerede samme år, da kongen kom til Nykøbing, lod han ham prædike for sig og udnævnte ham derefter til slotspræst på Frederiksborg og sognepræst i Hillerød og Herlev (Nr. Herlev). Embedet var dog ikke ledigt, så han tiltrådte det først i 1719. Samme år ægtede han Bolette Hjort (død 1767) en slægtning og plejedatter af konfessionarius Peder Jespersen. 

I de syv år, hvori han virkede i denne stilling, måtte han ofte prædike for de kongelige herskaber på Frederiksborg, Fredensborg og Hirchholm, som oftest på tysk.

Peder Hersleb var, ligesom Frederik d. 4., optaget af den pietistiske bevægelse og ideerne om undervisning og oplysning af  alle børn, og han blev en af ​​de vigtigste personer i den gruppe, som stod bag den praktiske gennemførelse af kongens planer om opførelsen af ​​240 rytterskoler i de 12 rytterdistrikter over hele landet. Peder Hersleb foreslog nemlig og fik allerede i 1718 tilsagn fra kongen om, at en af ​​de påtænkte skoler måtte blive opført i Nr. Herlev, som det også skete i 1922. På det tidspunkt var det ellers endnu ikke bestemt, hvor de enkelte skoler skulle placeres, men ved at indgive sin ansøgning om oprettelsen af ​​en skole i sit anneks i Nørre Herlev blev Hersleb i virkeligheden ophavsmanden - eller i det mindste en af ​​de vigtigste ophavsmænd - til opførelsen af ​​rytterskolerne, idet kongen pålagde Hersleb at udarbejde den samlede og endelige plan for oprettelsen af ​​de planlagte 240 landsbyskoler; en opgave, som Hersleb sammen med andre personer, der også kom til at spille afgørende roller i forbindelse med planen om rytterskolerne, løste på allerbedste måde og til kongens fulde tilfredshed. Peder Hersleb var en særdeles dygtig mand, som med sin pietistiske indstilling også gjorde sig fortjent på mange andre sociale områder, bl.a. reorganiserede han Hillerøds fattigvæsen fra bunden af, ligesom han også gav stødet til, at der i 1726 - ligeledes i Hillerød - blev oprettet et almindeligt hospital (dvs. en fattiggård) for folk fra hele landet. Peder Hersleb havde tænkt sig at blive i Hillerød til sin dødsdag og havde købt sig en begravelsesplads her. 

Med tiden udviklede der sig et tæt fortrolighedsforhold mellem Hersleb og Frederik 4., og da kongen i 1730 lå for døden på Odense Slot, var det også Hersleb, som var hos ham til det sidste. Dagen efter konges død blev Hersleb meget mod sin vilje udnævnt til biskop over Akershus stift i Norge 1730-1737. I efteråret 1737 blev han kaldt tilbage til Danmark, hvor han 27.oktober udnævntes til Sjællands biskop. 1738 indviede han Frue Kirke efter branden. Samme år blev han optaget i generalkirkeinspektionskollegiet og blev medlem af generaldirektionen for de fattige væsen, deputeret for de fransk-tyske reformerte menigheder og fik desuden mange forskellige hverv, som stod i fjern forbindelse med hans gejstlige stilling. Han indtrådte ogsaa i kommissionen for De lærde Skoler og havde en væsentlig del i den nye skoleforordning 1739.

4.september 1747 salvede han Frederik 5. og Dronning Louise og fik rang af konferenseråd. På grund af svaghed fik han 1748 sin svigersøn, biskop Ludvig Harboe i Trondheim, udnævnt til sin medhjælper og efterfølger.

Hersleb døde 4. april 1757 og blev begravet i Holmens Kirkes Kapel.

Kilde m.v.: Hjemmesiden www.thorshøj.dk rummer en udførlig beskrivelse af rytterskolens baggrund og historie, samt beskrivelser af de enkelte rytterskoler. Der er ligeledes meget udførlige kildehenvisninger til uddybende litteratur mm. Salomonsens Konversations Leksikon, anden udgave. Bind XI Se også “ Frederik 4's rytterskoler” i dette leksikon.

Forfatter: Eva Vester

Placering:

Adresse: Frederiksborg Slot 3400 Hillerød